EMNER

En statsminister skal bære byrder

Ifølge læserbrev søndag d. 19.feb.-06 af ens Andersen (JA) fra Fremskridtspartiet.

Jens Andersen skriver, se på de store linier. De store byrder, som Jens Andersen skriver om, som bliver lagt på Anders Fogh Rasmussen, er et naturligt led, som leder af et demokrati. Statsministeren kunne jo bare i god tid og ikke tre måneder efter, at have overset sin egen arrogance og hovmod, ved at havde givet en uformel undskyldning til de berørte muslimske lande med efterfølgende forklaring på, hvordan vi danskere ellers ytrer os, og som ikke har til formål, at såre andre kulturer og religioner. Statsministeren er selvfølgelig under pres fra Dansk Folkeparti's mere hadske indstillinger og meninger end deres egne, som så må gå udover danske virksomheder. Jens Andersen skriver også, at vi har en dygtig statsminister. Det må (JA) gerne mene, men for mig har vi en statsminister, som gemmer sig når systemet brænder på, og som ikke tør tage eget ansvar, men derimod sender aben videre til sine ministre. Det kalder jeg en svag statsleder. (JA) skriver videre, at vi ikke skal hænge os i småting? Hvis det er småting, at miste eksportindtægter for 14 milliarder kroner til de muslimske lande, på grund af boykot af danske varer og en hovmodig statsminister med en for lang og for dyr tænkepause, så hører alting op. Ps. Jeg troede ikke Fremskridtspartiet eksisterede mere, men partiet får snart følgeskab af Dansk Folkeparti, som også er på vej ud på et sidespor uden stop.