Aabybro

En stor tak til naturskole - I vil blive savnet

Så har vi igen været på Naturskolen i Store Vildmose med nogle dejlige børn.

Igen har vi oplevet, at børnene blev udfordret fagligt og menneskeligt. Denne gang var så den sidste gang, da Naturskolen i Store Vildmose lukker, og naturvejlederen er afskediget. På vegne af en gruppe lærere på Aabybro Skole vil jeg derfor sende en stor tak til Jens Olsen og Niels Andreasen, som igennem mange år har formidlet historie, natur og kultur på en fantastisk måde til elever i først Aabybro Kommune og siden Jammerbugt Kommune. Hvor vil vi dog komme til at savne dette sted og tilbud i vores skoleliv.