En svunden tids skeletter i skabene

FREDERIKSHAVN:Det er slet ikke usædvanligt, at skoler har et rigtigt skelet stående i biologilokalet.

- Mange af dem blev købt i Indien, og det fortsatte langt op i 1900-tallet, fortæller antropolog Pia Bennike, ekstern lektor ved Københavns Universitet.

Inderne brænder normalt deres døde.

Men for en familie i økonomiske vanskeligheder kunne salg af en afdød slægtning være en hjælp.

Indtil for 10-15 år siden blev rigtige menneskeskeletter brugt i undervisningen på universitetets anatomiske institut.

- Først derefter bredte der sig en opfattelse af, at det ikke var politisk korrekt. Men det er en tankegang, som først vandt indpas i slutningen af 1900-tallet, siger hun.

Nu bruges skeletter af plastic.

Synet på, hvordan den døde krop måtte behandles, har ændret sig markant i 1900 tallet.

- I 1800 tallet og begyndelsen af 1900 tallet samlede og opbevarede universitetet både skeletter og kropsdele fra mennesker med specielle sygdomme til undervisningen. Især hvis den afdøde ikke havde pårørende, siger Pia Bennike.

Regler for anvendelse af prøver fra den døde krop eksisterede ikke. Reglerne herom er kommet med moderne patient- og sundhedslovgivning.

- Så i dag ville det ikke være muligt uden samtykke, siger Pia Bennike.

Undren over foster

Mens skeletter var en handelsvare og almindelige i skolesamlinger, så indgår menneskefostre sjældent.

Anne Katrine Gjerløff, Danmarks Pædagogiske Bibliotek, Aarhus Universitet, er ph.d. i historie og projektkoordinator på sekretariatet for ”Skole i 200 år”.

Hun har ikke tidligere hørt om menneskefostre i en folkeskoles biologisamling.

Hun undrer sig over, hvad skolen kunne bruge fostret til.

- Lærere måtte knap nok vise billeder af fosterudviklingen. Forplantningslære blev først obligatorisk i Københavns skoler i 1940’erne, og i hele folkeskolen i 1970, siger hun.

Indtil da var det den enkelte lærer, der valgte, om eleverne skulle undervises i, hvor de små børn kom fra.

Der var virksomheder, som levede af at sælge præparater til skoler.

Men Anne Katrine Gjerløff tror snarere, menneskefostret er indlemmet i skolesamlingen ved en tilfældighed. Måske blot fordi en passioneret biologilærer har haft mulighed for at erhverve det.

Kvinden blev ikke spurgt

Lektor Sniff Andersen Nexø, Saxo-Instituttet, gætter på, at fostret kan være skænket skolen af en lokal læge, måske en fra det lokale sygehus.

Aborterede menneskefostre blev lettere tilgængelige for læger op igennem det 20. århundrede, efterhånden som provokeret abort blev lovligt i stadig flere tilfælde. Og samtidig var interessen for embryologi - læren om fostrets udvikling - stigende.

- Den kvinde, som fostret kom fra, er sikkert ikke blevet spurgt, siger hun.

- Lovgivningen om, at kvinden skal give tilladelse til at anvende fostret, er historisk set et nyt fænomen. Tidligere eksisterede kravet om samtykke slet ikke. Det er en ny tanke.

Sniff Andersen Nexø tror dog ikke, at menneskelige, embryologiske præparater har været en handelsvare i Danmark.