En syngende lussing til de trillende tommelfingre

Forhenværende inspektør styrede sangens gang for 90. gang på Vesterlund

4
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Børge Christensen synger, mens Jørgen Karsø passer tangenterne.Foto: Bent Bach

Det er ganske vist folk, der er kommet godt op i alderen - og selv om nogle er friske som havørne i enhver henseende, så er der også en del af aftenen gæster som humper ind i lokalet, hvis de da ikke kommer trillende i en kørestol. Man skal dog ikke lade sig narre af det umiddelbare billede af svækkelse: Når munden åbnes er der næsten dømt verbal stormstyrke - med risiko for enkelte strofer af orkanstyrke. De godt 60 ældre, som denne onsdag aften er mødt frem i Vesterlunds cafeteria, kommer ikke bare fra ældrecentret og de omkringliggende boliger, men fra adresser spredt over hele byen. Tidligere skoleinspektør ved Skallerup Skole, 80-årige Børge Christensen, styrer sangens gang for 90. gang. Han har efter sigende kun aflyst to sangaftner gennem den seneste halve snes år - begge gange på grund af snestorm, da han ikke kunne komme frem fra Vennebjerg. Den undskyldning kan han ikke bruge mere, for nu bor han og fruen i Hjørring ... Selv da han fyldte 80 år for godt et par måneder siden, mødte han frem til sangaften. - Lørdagen inden havde jeg holdt en fest for familien, så det kunne sagtens lade sig gøre. Jeg har alle dage været glad for at synge, siger den tidligere inspektør, der også har en fortid som kirkesanger gennem 30 år ved Skallerup Kirke. Maskot virkede ikke Han har selskab af Jørgen Karsø, der mestrer tangenterne - i aften er der dog knas med keyboardet, som Jørgen Karsø, der er tidligere lærer på både Vestre Skole og Lundergårdskolen, har taget med. Jørgen Karsø har ellers en lille garn-maskot placeret på sit keyboard, men maskotten giver sig ikke: Der kommer simpelthen ikke lyd fra store dele af keyboardet, så plejehjemmets hus-klaver trilles frem i stedet. Børge Christensen går i gang med sæson-sangen Nu falmer skoven trindt om land, og den efterfølges af Jylland mellem tvende have. - Sangen er fra 1859, og H. C. Andersen skrev den på fire timer i en hestevogn, fortæller Børge Christensen. Og sådan er det: Sangene står sjældent alene, ofte følger der en lille historie med. Som en af de trofaste sanggæster har bemærket om seancerne på Vesterlund: Det er lidt ligesom at være på højskole. En gruppe på fire frivillige sørger for, at der er lavet kaffe og dækket bord, når gæsterne kommer - en af dem er Lene Hasselby, der har givet en hånd med i mange år. Hun er i øvrigt også ansat på Vesterlund som social- og sundhedshjælper. - Man oplever de ældre på en anden måde, end når man er på arbejde. Det er også et åbent arrangement, hvor nogle af beboerne kan møde nogle gæster fra byen, som de måske har kendt for år tilbage, siger hun. Elever brokkede sig Børge Christensen har i øvrigt et godt argument for at møde op til fællessang på Vesterlund. - Man bliver ikke bare glad af at synge, man bliver også smuk - se bare på mig, tilføjer Børge Christensen. - Det var noget, jeg altid sagde til eleverne på Skallerup Skole. På et tidspunkt fik de jo en alder, hvor de brokkede sig over det meste - også når de skulle synge. Så skulle jeg jo sige noget for at få dem i gang, tilføjer han. Hvis det er rigtigt, at man bliver smuk af at synge, så så er det nok næsten byens smukkeste forsamling, man kan se den første onsdag i hver måned i cafeteriet på Vesterlund ...