En taburet hedder ikke en stol!

Pædagoger og lærere skal ikke forhindre tosprogede i at lære nye ord

HOBRO:Pædagoger og lærere gør børn af flygtningen og indvandrere en bjørnetjeneste, hvis de taler til dem på et forsimplet dansk. Det var en pointerne, da talepædagog Jette Løntoft i den forgangne uge holdt foredrag for 44 ansatte fra børnehaver, skoler og sfo’er i Hobro Kommune. Jette Løntoft optrådte ved en temaeftermiddag om ”Tosprogede børn - på lige fod eller skæve fødder?” i Søndre Skoles dramasal, arrangeret af Thorbjørn Aagaard fra Sund By og lærer på skolen Tove Skærbæk. Jette Løntoft øste af 40 års erfaring som underviser og talepædagog, blandt andet i Gellerupparken i Århus. - Jeg var på besøg i en børnehave i Århus og spurgte de tosprogede børn, om de kunne huske hvad sådan en (en taburet, red.) hed på dansk. Børnene svarede: ”En stol!” - Pædagogernes forklaring på, hvorfor de ikke brugte ordet taburet var, at det er sådan et svært ord!Så gjorde jeg pædagogerne opmærksom på, at de altså lige havde bestemt, at børnene ikke skulle lære det ord! fortalte Jette Løntoft, der mener, at tosprogede børn og voksnes største problem er mangel på ord. Det står i det hele taget skidt til med de tosprogedes danskkundskaber. Ifølge en undersøgelse, som Jette Løntoft refererede til, forlader hver anden tosprogede elev i Danmark folkeskolen med et læsestandpunkt, der er så ringe, at vedkommende ikke kan klare at tage en uddannelse. Jo før, jo bedre Der er altså al mulig grund til at sætte ind, og jo før jo bedre, efter Jette Løntofts mening. For ganske vist kan man reparere på et fundament - sproget - men det bliver aldrig så stærkt, som hvis det havde været godt fra starten. - Derfor siger jeg til kommunerne: lav langsigtede planer for de tosprogede. Det starter i dagplejen, hvor dagplejerne skal skal se 10-20 år frem i tiden. Det er katastrofalt, hvor få bøger de tosprogede har kendskab til. Vi burde have en kanon for børnelitteraturen. Lave klare mål for, hvor mange bøger børnene skal have kendskab til på et bestemt alderstrin, mener Jette Løntoft. Misforstået hensyn Blandt tilhørerne var pædagog Helena Egelund fra Søndre Skoles sfo. Hun havde især bidt mærke i Jette Løntofts budskab om, at det er et misforstået hensyn at tage til de tosprogede børn, at man som voksen forenkler sit sprog. - Man tror man gør det nemmere for dem, men i virkeligheden forhindrer man dem i at udvikle sprog, funderede Helena Egelund. Foredraget havde været inspirerende for Helena Egelund og givet gode ideer til, hvordan hun kan lære børnene nyt. Jette Løntoft opfordrede til at man ”mærker verden sammen med børnene”, for eksempel en appelsin. Man kan tale om appelsinens farve, dele den i både og undre sig over, at en båd ikke bare er noget der ligger i havnen, presse saft af frugten og meget mere. - Når børnene i sfo’en hjælper mig med at lave mad og jeg beder dem om at tage en grydeske, får jeg nogen gange en teske i stedet for. Så siger jeg: ”Nej, det var ikke den jeg ville ha’”, og tager selv grydeskeen. Fremover vil jeg nok gribe chancen for at lære børnene nogle nye ord - helt konkret lægge de forskellige slags skeer på bordet og fortælle hvad de hedder, sagde Helena Egelund. Godt med appelsin Red Barnets Børnehave, der har en del tamilske børn, var repræsenteret ved pædagog og souschef Hanne Haslev, pædagog Pia Sand og den tosprogede medarbejder Sundari Sripathirajah. Hanne Haslev syntes, foredraget var utrolig spændende og udbytterigt. - Eksemplet med appelsinen var godt, fordi det viser, hvor vigtigt det er med før- stehåndsoplevelser. Jette Løntofts remseplakat og ordbyttebog er bestemt også noget, vi kan bruge i børnehaven, sagde Hanne Haslev. Fra arrangørside er der tilfredshed med opbakningen til temaeftermiddagen. Sundhedskoordinator Thorbjørn Aagaard konstaterer, at der med 44 deltagere er interesse for emnet. Foredraget med Jette Løntoft følges op onsdag 10. marts, når Adham Dakwar, Esjberg, taler om hvordan samarbejdet med de tosprogede børns forældre kan forbedres.