En tæmmet Mowgli

"Junglebogen" Vi kender alle Kiplings "Junglebogen". Ikke fordi vi har læst den, men fordi Disney har lavet en udødelig tegnefilm om Mowgli og alle hans venner i junglen.

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Baloo (Allan Helge Jensen) og Mowgli (Line BieRosenstjerne).

Vi kender alle Kiplings "Junglebogen". Ikke fordi vi har læst den, men fordi Disney har lavet en udødelig tegnefilm om Mowgli og alle hans venner i junglen. Nu er den fortælling blevet omplantet til teater. Det er Aalborg Teaters skoleforestilling i år, og der er allerede solgt 20-30.000 billetter. Alt ligner en succes. Og det er da også alt sammen ganske hæderligt, og meget bedre end de mange to-mands-forestillinger som flertallet af tilskuerne har været vant til at se fra deres tid i børnehaven. Men det ændrer ikke ved, at denne forestilling er den tammeste på Aalborg Teaters skolescene i mange år. Det er selve historien, der halter. Det er dramatiseringen. Det er ikke en historie, der fænger godt nok, og der er også usædvanligt meget larm på tilskuerpladserne. Der hvor historien halter er i den dramatiske udvikling. Historien er alt for løst fortalt. Der sker ganske enkelt for lidt. Det er en sniger. I hvert fald tempomæssigt. Vi er for eksempel på besøg i Bananrepublikken. Blandt aberne. Og forestillingens unge tilskuere jubler ad grin, når aberne vender numserne til, så man rigtigt kan nyde deres store, lyserøde bagdele. Men det er billige point, for lige præcis den scene - som måske varer næsten et kvarters tid - fører ikke forestillingen fremad. Den virker mest som fyld. Bevares: Det er ganske virtuost. Aberne er ren hiphop. De snakker hiphop. De bevæger sig rigtigt. Jo, det er ganske sjovt. Men for løsrevet. Det er helt fint, at Mowgli spilles af en pige. Sådan nogle er jo ofte lettere end drenge, og det kan være en fordel, når der skal slæbes omkring med en skuespiller. Men på mig virkede det som om Mowgli nærmest talte århusiansk. Der var i hvert fald en underlig dialekt i replikkerne, som jeg ikke fattede en bønne af. Og så kunne jeg måske også godt forestille mig, at bjørnen Baloo var lidt mere bamseagtig. Men lige der vil jeg gerne vedkende mig, at jeg har ladet mig forhekse af Disneys fortolkning af "Junglebogen". Endelig er slutningen på stykket: Mowgli siger farvel og går. Lige der nærmest skriger forestillingen efter en punch-line. På en smart replik. Bare på et eller andet, der kan slutte stykket i stedet for at hovedpersonen bare forlader scenen. Men der er også masser af fine ting i og omkring denne udgave af "Junglebogen". Først og fremmest er den et overflødighedshorn af effekter. Vi får som altid på skolescenen hele udtrækket: Her kører i startscenen en Jeep ind på scenen. Slangen, som jo lever i træerne, bliver hejst ned fra loftet og svinger rundt overalt i scenerummet. Og abernes konge tager sin entre sammevejs. Og indrømmet: Sådan noget imponerer det unge publikum. For når teatret kan sådan noget, så ligner det jo næsten film. Det er også skønt at se ikke færre end 11 skuespillere på scenen. Derfor er "Junglebogen" en cocktail af både godt og skidt. Det er en lidt tæmmet Mowgli. Max Melgaard max.melgaard@nordjyske.dk "Junglebogen" Instr.: Frede Gulbrandsen Scenografi: Nadia Nabil Nielsen Aalborg Teaters skolescene Premiere torsdag 5. februar. Spiller også i dag og igen i perioden 2. marts til 17. april.