Aalborg

En tak for sidst for støtte under krisen

For Torben Nielsen er indsamling en slags tilbagebetaling

At lægge skøjtebanen på is fik såvel protester som penge til at strømme ind, så også i år vil den gamle skøjtebane blive installeret på C. W. Obels Plads

Foto: Michael Bygballe

At lægge skøjtebanen på is fik såvel protester som penge til at strømme ind, så også i år vil den gamle skøjtebane blive installeret på C. W. Obels Plads Foto: Michael Bygballe

AALBORG:Et behov for at sige tak for sidst var medvirkende til, at Torben Nielsen, forretningsmand i ejendomsbranchen, i sidste uge kastede sig ud i den pengeindsamling, der betyder, at der også i den kommende vinter kan stås på skøjter på C. W. Obels Plads.

Gennem telefonopkald til sit netværk og samtaler med erhvervsfolk, han tilfældigt mødte på gaden, fik han på fire-fem dage løfter om bidrag på i omegnen af en kvart million kroner fra 15 erhvervsledere, hvilket onsdag fik byrådet til at føre 250.000 af de 350.000 kroner, de havde tænkt sig at spare på banen, tilbage på budgettet.

Torben Nielsen har flere bevæggrunde for at tage initiativ til indsamlingen. En af dem er et personligt behov for at give kommunen en håndsrækning, nærmest som en slags tak for sidst.

- Der har været en krise, som betød, at vi, der arbejder med ejendomme, havde svært ved at tjene til dagen og vejen, men gennem markante investeringer i almennyttigt byggeri sikrede politikerne, at der fortsat var en god aktivitet i byen. Som erhvervsmand, der har nydt godt af det, synes jeg godt, at man kan levere en lille smule tilbage, siger Torben Nielsen, der samtidig påpeger, at skøjtebanen også er til gavn for byens handlende.

- Det er en rigtig god aktivitet i nogle måneder, der efter jul ellers er lidt stille.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst