Thorshøj

En Thorshøj drøm sælger bedst

THORSHØJ:Evas lille iskiosk på Lendumvej i Thorshøj har udvidet sit sortiment, så der nu også kan købes gammeldags isvafler og nydes en god kop kaffe. Sidste år åbnede Eva Pugdahl Jensen, Lendumvej 16 i Thorshøj en lille butik på privatadressen. Butikken er efterhånden kendt vidt omkring for sit blandede sortiment af is og slik, men også forskellige gaveartikler både fra ind- og udland. I år har Eva udvidet butikkens sortiment til også at omfatte rigtig gammeldags isvafler, hvor kunderne efter eget valg af iskugler selv kan sammensætte størrelsen og indholdet af isen. Eva har ladet fantasien råde, og givet de forskellige is sjove navne, og efter hendes eget udsagn, så er det isen ”Thorshøj Drøm”,. der sælger bedst. Den lille isbutik kan nu også kalde sig Café, idet Eva også sælger kaffe, som kan nydes ved borde lige udenfor butikken. Nogle dage er det også muligt at købe f.eks. et stykke kage, en pandekage eller belgiske vafler til kaffen. Butikken på Lendumvej har åbent hver dag fra midt på formiddagen til midt på aftenen, undtagen lørdag, hvor Eva og hendes mand Ken holder fri. ÅB