En tilskadekommen efter glatføreuheld

Vej var kortvarigt spærret efter uheld ved Farsø

Sara Nørgaard
Arkivfoto: Torben Hansen
Trafikulykker 1. februar 2013 08:49 - Opdateret 1. februar 2013 09:43

FARSØ: En personer kom til skade, da to biler fredag morgen klokken 08.06 stødte sammen i et glatføreuheld på Holmevej i Farsø.

Vagtchef hos Nordjyllands Politi, Karsten Kristensen, fortæller, at uheldet skete, da en bil skred over i en modkørende bil.

En person sad teknisk fastklemt og kunne ikke umiddelbart selv komme ud af bilen.

- Det er formentlig ikke alvorligt, siger Karsten Kristensen.

Uheldet betød, at vejen kortvarigt var spærret. Oprydningen på stedet er stadig i gang, så derfor opfordrer politiet til, at billisterne er opmærksomme.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...