Teater

En tonstung runesten midt i Fyrkats hjerte

Tre herredshøvdinge i komisk kamp om retten til at bygge Harald Blåtands borg i dette års forestilling

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Søren Bragh Frederiksen til tops på den bautaagtige granitsten, som opstilles i Fyrkathuset. Frederiksen fostrede ideen til plottet i årets forestilling.

HOBRO:Det mest komiske Fyrkatspil til dato. Instruktør og forfatter Jørgen W. Larsen lover masser af komik, når Fyrkat-aktørerne om to måneder indtager Fyrkathuset med et plot, som vel passende kunne indledes med ordnene - der var engang en konge, der ville bygge sig en Fyrkatborg. Thi, omtrent midtvejs i herrederne Gislum, Onsild og Hindsted vil Harald Blåtand i 980 - eller var det 981 - lade opføre denne vikingeborg. Og den prestigefulde opgave overlader kongen til den af de tre herredshøvdinge, som kan overbevise monarken om, at han er den rette bygmester. Men hvem har flest ressourcer til at magte opgaven? Hvem mønstrer flest mænd og leverer de bedste materialer? Som høvding for det største af de tre herreder mener Onsilds mest magtfulde man i sagens natur, at entreprisen bør tilfalde ham. Men det er de to andre høvdinge mildt sagt ikke enige i, og så har vi balladen. Sten i tilgift Den rette mand til opgaven får i tilgift lov at rejse en prægtig runesten og give sig selv et særdeles synligt eftermæle. Hans navn vil nemlig figurere under kongens. Men akkurat som i krig og kærlighed gælder alle kneb. - Det handler om magt, begær, men bestemt også om dumhed. Vi har afgjort ikke med de kløgtigste skabninger at gøre, uddyber instruktør Jørgen W. Larsen. Blandt mange personager møder vi to stenhuggere, som med sikkerhed ikke nåede at opfinde den dybe tallerken, mens tid var. På intet tidspunkt overser publikum gevinsten ved at vinde kongens gunst - dertil er Stenen ganske enkelt umulig at overse. Den cirka et ton tunge granitsten sørger vognmand Karl Jensen, Hobro, for at bringe på plads på scenen i Fyrkathuset i god tid inden premieren før pinse. Kraft og tyngde - En sten som denne rummer noget magtfuldt. Den signalerer kraft, tyngde og struktur. Frem for alt lader den sig ikke sådan flytte. Den står der og har sit eget liv, forklarer Jørgen W. Larsen, der også har skrevet manuskriptet til stenen. Men ideen til denne trekamp på entreprenant borgkunst undfangede Søren Bragh Frederiksen. - På den tid skulle man som høvding kunne stille med ”stort hundrede” svarende til 120 våbenføre mænd, ifald kongen drog i leding , forklarer han. - Intet er umuligt for Fyrkatspillet. Vi har tidligere brugt sten som rekvisitter, men det her er den ægte vare, som vi er stolte af at kunne præsentere og taknemmelige over at få til ejendom uden omkostninger for os, fremhæver Fyrkatformand Jytte Frederiksen. Mest gisninger - Men som Ebbe Kløvedal sagde, så baserer vores viden om vikinger mest på gisninger, og det afsæt kan man så bruge til at lave historier af. - Og min historie er en ren komedie, bekender Jørgen W. Larsen. Stenen får premiere fredag 25. maj, og sidste forestilling i Fyrkathuset foregår 9. juni.