Håndbold

En træner med kant

Vendsyssel Håndbold har fået en mand med engagement

Direktør Jan Hansen (til venstre) er sikker på, at den ye træner har masser af kant. Foto. Peter Broen

Direktør Jan Hansen (til venstre) er sikker på, at den ye træner har masser af kant. Foto. Peter Broen

FREDERIKSHAVN:Da Vendsyssel Håndbold tirsdag præsenterede Lars Rasmussen som ny træner, fik klubben samtidig lagt låg på den lange farce med Christian Dalmose i hovedrollen.

Og klubben får alligevel en mand med engagement, der nok skal komme til at få bølgerne til at gå højt fra bænken - og det har klubben lagt vægt på.

- Ham, der alligevel ikke skulle være her, har jo sagt, at de danske håndboldtrænere er for grå og kedelige. Med Lars får vi en træner, der for alvor udstråler engagement på bænken, og vi vil gerne være med til at skabe lidt kant i håndbolden, siger direktør Jan Hansen.

Lars Rasmussens trænermeritter er endnu til at overse med en kort periode som træner for Horsens i damernes 1. division som det mest meritterende på cv’et, men han mangler blot et modul for at have afsluttet den professionelle træneruddannelse.

- Det er det her, jeg gerne vil, og det stod hurtigt klart, da jeg havde fået jobbet i Horsens, at det var trænervejen, jeg skulle gå. Derfor gik jeg med det samme i gang med uddannelsen, og jeg er færdig til næste sommer, siger Lars Rasmussen, der beholder bopælen i Horsens.

- Jeg får nogle lange køreture, men det er lige meget. Fra min tid som spiller i Tyskland er jeg vant til endnu større afstande, siger han.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst