Kampsport

En travl uge for Ørsø-judokæmpere

BRØNDERSLEV:Det har været en meget travl uge for Ørsø Judoklub. Seks kæmpere fra Ørsø Judoklub har deltaget i Hillerød Cup. Det blev til fire medaljer. Der var guldmedaljer til Morten Johansen -40 kilo, Mads Kristensen -55 kilo og Anders K. Jensen -66 kilo. Der var bronze til Rasmus Christensen -40 kilo. Der var ca. 85 kæmpere med, da Hjørring Judoklub afviklede Vendelbo-Turnering. Ørsø Judoklub stillede med 15 kæmpere, og der var medaljer til de 12. Hos begyndere var der guld til Anker Bregnballe -35 kilo, Simon Røjkjær -40 kilo og Frederik Myhren -55 kilo. Der var sølv til Martin Skov Pedersen -35 kilo. Bronze fik Christian Larsen -30 kilo, Tobias Kristoffersen -30 kilo, Frederik Albin -35 kilo og Sebastian B. Larsen -40 kilo. Hos de øvede var der guld til Rasmus Kyed -40 kilo og Anders G. pedersen -66 kilo. Der var sølv til Esben Bregnballe -50 kilo og Andreas K. Nielsen -55 kilo. Tirsdag 11. december holdes der fælles juleafslutning for alle i judoklubben. Der er fælles leg/judo, opvarmning, overraskelse og æbleskiver med mere.