En tredjedel af EU's budget bruges uden tilstrækkelige krav

En tredjedel af EU's budget bruges på projekter med udviklingsformål uden nok krav, siger EU-revisorerne.

I perioden 2014 til 2020 har EU bevilget over 2600 milliarder kroner til projekter med udviklingsformål såsom jobskabelse, økonomisk vækst, bæredygtig udvikling og forbedring af livskvalitet i EU-lande. Men der mangler klare krav til projekterne, mener EU-revisorerne. Foto: Yves Herman/Reuters

I perioden 2014 til 2020 har EU bevilget over 2600 milliarder kroner til projekter med udviklingsformål såsom jobskabelse, økonomisk vækst, bæredygtig udvikling og forbedring af livskvalitet i EU-lande. Men der mangler klare krav til projekterne, mener EU-revisorerne. Foto: Yves Herman/Reuters

I en evalueringsrapport konkluderer EU's revisorer, at der mangler klare krav til EU-finansierede udviklingsprojekter i medlemslandene.

Det har gjort det svært at vurdere, om projekterne har givet de ønskede resultater.

- Selv om strukturen i programmerne nu er mere resultatorienteret, konkluderer vi samlet set, at projektudvælgelsen endnu ikke er tilstrækkelig resultatorienteret, siger Ladislav Balko, som er ansvarlig for beretningen.

I perioden 2014 til 2020 har EU bevilget over 2600 milliarder kroner – omtrent en tredjedel af EU's budget - til projekter med udviklingsformål såsom jobskabelse, økonomisk vækst, bæredygtig udvikling og forbedring af livskvalitet i EU-lande.

Programmerne bliver implementeret af medlemslandene, som udvælger, overvåger og evaluerer projekterne.

Det er ikke kun faste krav til projekterne, der mangler. Overvågningen af projekterne er nemlig heller ikke tilstrækkelig, lyder det.

Det er problematisk, fordi det gør det svært at vurdere, i hvor høj grad EU's støtte reelt har bidraget til at opfylde EU's og medlemsstaternes mål.

Derudover er måden, hvorpå projekterne bliver udvalgt til at modtage støtte, også kritisabel, mener revisorerne.

De fleste projekter er nemlig blevet udvalgt efter først til mølle-princippet, hvorfor der ikke er nogen garanti for, at det er de bedste projekter, som har fået støtte.

Projekterne bør i stedet rangordnes og få point, så udvælgelsen kan foregå på bedst mulig vis, lyder det.

EU-revisorerne præsenterer sine særberetninger for Europa-Parlamentet og medlemslandene og for andre interessenter såsom aktører i erhvervslivet og repræsentanter for civilsamfundet.

De anbefalinger, som revisorerne fremsætter i særberetningerne, bliver oftest gennemført i praksis.

/ritzau/

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.