En truet skoleform?

Efterskolen er et godt supplement eller alternativ til folkeskolens overbygning, mener mange danskere; nogle forældre og unge betragter et ophold på efterskole, som et absolut must.

Beklageligvis var jeg det eneste folketingsmedlem, som var til stede ved efterskolernes store "Folkemøde" på Balle Musik- og Idrætsefterskole i lørdags, hvor "Efterskoleforeningen" havde inviteret medlemmer og politikere til at drøfte emnet "Efterskolens bidrag til Danmark som uddannelsesmæssigt foregangsland". Beklageligvis, fordi der på mødet blev sendt en række klare signaler til Christiansborg-politikerne og ikke mindst den siddende regering, som MFérne kunne have haft glæde af at opleve live. Indledningsvist gjorde formanden for Efterskoleforeningen, Troels Borring det tydeligt - for alle tilstedeværende, at de aktuelle reduktioner, som regeringen har spillet ud med i forbindelse med "Genopretningspakken" og finanslovforslaget for 2011 måtte ses i et dobbeltperspektiv. For det første at efterskolerne på lige fod med andre offentligt støttede institutioner og borgere i landet måtte være med til at bidrage til genopretningspakken - og at man fra foreningens side derfor ville gå konstruktivt ind i forhandlingerne om regeringens udspil om reduceret støtte til forældrenes andel af et efterskoleophold. For det andet, - sagt med meget klar og bestemt tonefald; det kan ikke komme på tale, at foreningen kan anbefale en tilskudsreduktion på mere end 200 mio. kr. i de nærmeste år. En sådan reduktion vil betyde døden for nogle skoler og under alle omstændigheder et angreb på efterskoleformen, som vil få alvorlige konsekvenser for alle skoler. Som folkeskolelærer med uddannelse som ungdoms- og skolevejleder er jeg helt klar over efterskolernes betydning for vores fælles uddannelsessystem; efterskoleformen er både et supplement og et alternativ til folkeskolen, som vi ikke kan være foruden. Efterskolerne tager imod de motiverede, målbevidste og afklarede unge, som er bevidste om deres valg, men de er langt hen ad vejen også åbne for at modtage nogle af de unge, som af forskellige grunde ikke befinder sig godt i folkeskolen og derfor havner i den kommunale forvaltning. Gruppearbejdet og debatten på mødet viste, at man fra alle sider var klar til - i et samarbejde - med lovgiverne at videreudvikle efterskolerne, således at Danmark forbliver et uddannelsesmæssigt foregangsland - men med den vigtige præmis, at økonomien ikke forringes, således at den kvalitet, som lovgivere, elever, forældre og skoler efterspørger/forlanger udhules. "En reduktion af tilskuddet til efterskolerne på 300 mio. kr. ud af undervisningsministeriets samlede besparelsesforslag på 900 mio. kr. er ikke rimeligt, slet ikke set i lyset af, at efterskolernes tilskud kun udgør fem pct. af det samlede budget for undervisningsministeriet," fastslog formand Troels Borring. Mødet blev afholdt i en fantastisk god stemning, hvor, det er min opfattelse, at tilrettelæggelsen gjorde, at kun konstruktive indlæg og forslag slap igennem til det dokument, som foreningen - formentlig - vil bruge i sin argumentation overfor politikerne på Christiansborg og - med stor sandsynlighed - den øvrige danske befolkning i ønsket om at undgå alvorlige, livstruende forringelser for efterskoleformen. Som medlem af uddannelsesudvalget for Venstre vil jeg glæde mig til at modtage Efterskoleforeningens deputation, hvis eller når I søger foretræde for uddannelsesudvalget.