En tung arv at løfte

Næste generation på Ørskov ved, hvad det vil sige at være på glatis og er en fighter

Frederikshavn 15. september 2002 08:00

Det bliver en tung arv at løfte for den unge Ørskov, når han en gang i det nye år efter solemærkerne at dømme kommer til at stå i spidsen for det værft, som hans farfar grundlagde, og som hans far førte frem i forreste position blandt danske skibsværfter. Men 37-årige Jeppe Ørskov har ikke kun fra den decemberdag i 1964, han kom til verden, haft skibsbranchen og dens skiftende vilkår tæt inde på livet. Ikke kun i barndommen takket være de familiemæssige relationer, men også i sit eget valg af uddannelse og karriere. Ganske vist fulgte den unge Ørskov ikke i faderens fodspor med en regulær skibsbygger-uddannelse forud for skibs-ingeniørstudierne, men valgte i tråd med tiden vejen over gymnasiet. Da ingeniørdiplomet var i hus, stod verden åben, og det blev til fast arbejde i USA via danske Orions rederikontor på østkysten. Men også de ubekymrede ungdomsår langt fra barndomshjemmet får en ende. Jeppe Ørskov vendte tilbage til Frederikshavn, og læretiden som kommende arvtager til familieværftet blev indledt. Dengang næppe et overbevist ønske fra hans side, vel snarere et valg på prøve. Værftet bestod prøven. I kærlige hænder Den unge mand var blevet taget i kærlige hænder af betroede medarbejdere og indført i hele virksomheds-driften oppe og nede, og som medejer også snart med sæde i værftsbestyrelsen. I jobbet som salgsingeniør og senere salgschef er handelstalentet blevet afprøvet og skolet, ligesom han fik til opgave, at opbygge værftets nye tegnestue. Da værftet, oprindeligt grundlagt på fiskekuttere, midt i 90'erne brat måtte se en lang og ubrudt efterspørgsel på containerskibe og store færgebyggerier rinde ud, blev angrebet sat ind på et nyt marked, offshore-skibene. Angrebet lykkedes. En stribe ordrer inden for det felt begyndte at rulle ind i rask tembo, takket være Jeppe Ørskov og hans team. Vejen til nye kunder inden for den rige olieindustri var banet med succes, næsten sideløbende med at også fiskeskibe, nu af en helt anden og nymodens slags, havde fået renæssance på værftet. At drille olielandet Norges værfter med at snuppe ordrer på offshoreskibe, tilmed også norske offshoreskibe, har virkelig kunnet få det brede smil frem på den unge Ørskovs ansigt. Øjnene vidt åbne for, hvor nyt land til stadighed kan dyrkes op, er et must. Og selv om den sidste nybygningsordre af offshore-slagsen til værftet i denne omgang blev skrevet under i november 2001 og skal leveres i marts 2003, skal man aldrig tage noget for givet. Heller ikke selv om det lige nu på grund af det velkendte russer-problem med to fiskeskibe ser mere end sort ud for flere nybygninger overhovedet på det før så økonomisk velpolstrede værft. På glatis Er værftet kommet på glatis med en enkelt handel, så har Jeppe Ørskov tidligere været ude på glatis mange gange, men har hver gang rejst sig uden at kny og er kløet på. I drenge- og ungdomsårene som en habil ishockeyspiller. Som back på isen fremstod han robust og med omtanke i sit spil. En anden yndet fritidsfornøjelse i infight med vand og vind er windsurfing. At føre sig frem med attituden, her kommer jeg, har aldrig ligget til rigmands-sønnen. Han kan snarere virke tilknappet, ikke mindst når pressen er i sigte. Gennem den efterhånden godt halve snes år på værftet har han haft en evne til at holde sig væk fra blitzlyset, og også stor sans for venligt men bestemt at afparere spørgsmål, som han ikke på det tidspunkt, de stilles, finder modne til besvarelse. En ordre skal være helt forhandlet hjem, eller orienteringen af medarbejderne skal være gennemført hele vejen rundt, før noget lukkes uden for værftsporten. En utrolig fin fyr, rar og omgængelig, og hvor en aftale bare er en aftale, akkurat som med resten af den familie, er et andet skudsmål suppleret fra anden side med, at der bag det rolige gemyt gemmer sig et ganske pænt temperament, der kan komme klart til udtryk, når andre ikke har levet op til forventninger og aftaler. Kun en gang har frederikshavnerne gnedet sig lidt i øjnene, men nok også tænkt, lad dog drengen. Det var da Jeppe Ørskov bragte en skriggul Lotus hjem efter opholdet i USA. Den ungdommelige trang til hurtige og smarte biler er da også for længst afløst af en familievenlig stationcar i langt mere nedtonet farvevalg. Fru Elsebeth, sønnen Malte på fire år og endnu et barn i vente inden dette år rinder ud, har givet helt andre dimensioner i tilværelsen.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...