Lokalpolitik

En tur gennem Århus' hundelortegade startede det hele

Håbet og visionerne var større end de resultater, der er kommet ud af kampagnen. Niels Peter Kjærgaard Nielsen konkluderer at nogle mennesker simpelthen er udenfor pædagogisk rækkevidde

AALBORG:- Det er lykkedes at nå alle de mennesker, der overhovedet kan nås med opfordringer og pædagogik. Næste skridt må være at ramme den sidste gruppe på pengepungen med bøder. Det er det eneste, de har respekt for. Mange kloge mennesker har gennem tiden sagt til mig, at et bødesystem vil være tæt ved umuligt at administrere, men ingen har endnu fået mig overbevist. Når det kan lade sig gøre i andre større byer, kan det også i Aalborg, siger N.P. Kjærgaard Nielsen. Ren By Grøn By kampagnerne var et af hans hjertebørn igennem et årelangt engagement som kommunalpolitiker i Aalborg. Den nu 69-årige ingeniør husker tydeligt, hvad det var, der for alvor fik hans politiker hjerte til at slå for en ren by. Sågar den reneste i hele Europa. Hundelortegaden Det var en oplevelse under et besøg hos hans yngste søn i Århus midt i 1980' erne, der slog hovedet på sømmet, som N.P. Kjærgaard Nielsen udtrykker det,. -Han boede inde midt i byen, hvor der ikke rigtigt var nogle grønne områder i nærheden. Der var en gade, der ganske langsomt var blevet til hundeluftergaden. Det var simpelthen så uhumskt med hundelorte over alt. Den oplevelse gjorde så stort indtryk, at jeg var nødt til at handle bagefter, fortæller N.P. Kjærgaard Nielsen. Hundeproblemet er ham stadigvæk en gåde. - Det er jo aldrig hundens skyld. Vi har selv været glade hundejere, men jeg havde altid en lille haveskovl med og ryddede op efter hende. Når en hundejer ikke har hverken pose eller skovl med, så er det jo et bevidst fravalg. Så er man bevidst om, at hunden vil forurene. Det er jo hele formålet med lufteturen, siger han. N.P. Kjærgaard Nielsen har mange ekesmpler på episoder, hvor han har undret sig over folks skødesløshed, når de skal af med deres affald. For nyligt var han og hustruen Kisten til opera i Rebild Bakker. En af de tre kontrollører ved indgangen var netop blevet færdig med en cola, idet ægteparret gik forbi og til deres forbløffelse sendte kontrolløren den tomme flaske til vejrs i en blød bue, hvorefter den landede i en parcelhushave, der lå side om side med festpladsen. - Han har jo slet ikke tænkt over det, og det tror jeg er en af kernerne i problemet, det er et udtryk for tankeløshed, siger N.P. Kjærgaard Nielsen. Affaldsproduktion Affaldsproblemet er et spørgsmål om teknik og nogle helt simple psykologiske mekanismer, hvis du spørger N.P. Kjærgaard Nielsen. - Affald kan jo ganske enkelt opfattes som produktion. Der, hvor mennesker samles og især, hvor de har ventetid, produceres der næsten altid affald. Affaldsproduktionen foregår i en vifte ud fra for eksempel supermarkeder. Børn og slik kan starte en vældig affaldsproduktion. Min filosofi er så, at der hvor affaldet produceres, skal det være meget nemt at komme af med det. Det burde ganske enkelt være forbudt at opstille en bænk uden også at opstille en affaldsspand, siger N.P. Kjærgaard Nielsen. Adfærd er noget af det allersværeste at regulere. N.P. Kjærgaard Nielsen mener, at et spændende område at det er tankevækkende, hvordan mennesker har den rigtige holdning til, hvad man bør gøre, men når de så står i situationen, vælger de at gøre, det man absolut ikke bør. For eksempel at dumpe affald. Adfærdsregulering - Det er meget centralt. Hvad er det, der får pæne og fornuftige mennesker til at handle sådan ?, spørger N.P. Kjærgaard Nielsen og giver selv svaret. - Der skal meget til at få en mand til at smide et stykke papir i en fuldstændig ren gade. Langt de fleste mennesker vil være mere tilbøjelige til at smide affald, hvis der i forvejen er beskidt et sted, siger han. - Jeg fulgtes med en god ven, og vi gik og talte sammen undervejs. Midt i det hele krøller han et stykke papir sammen og smider det fra sig. Da jeg konfronterede ham, havde han end ikke tænkt over, at han gjorde det, siger N.P. Kjærgaard Nielsen. Meget af det affald, der bliver smidt i gader og stræder, bliver smidt i et anfald af tankeløshed. Derfor er det vigtigt, at affaldet er let at komme af med. I N.P. Kjærgaard Nielsens tid som rådmand, blev antallet af affaldsspande i Aalborg øget fra omkring 300 spande til mere end 1200. - Det skal være sådan, at når folk står med et stykke affald, skal de kunne løfte hovedet og med det samme få øje på den nærmeste affaldsspand, siger N.P. Kjærgaard Nielsen. Signalværdi Derfor er noget af det vigtigste, for at kunne skabe en ren by, at tingene bliver ryddet op med det samme, ligesom ting der går i stykker i det offentlige rum, skal repareres med det samme. Ren By arbejdet bragte blandt andet N.P. Kjærgaard Nielsen til en turismekonference i Stockholm. - Budskabet var helt klart, at en ren by har kolossal betydning for turismen. Går folk ned igennem en ren by, vil de automatisk tænke, at der må være andre ting denne her kommune også er dygtige til, siger han. Uden at ville give en løftet pegefinger, erkender den tidligere rådmand gerne, at resultaterne af arbejdet frem imod en ren og grøn by ikke står mål med de visioner og håb, han havde i midtfirserne. Han valgte at slippe tøjlerne med Ren By arbejdet og de øvrige tillidshverv helt, efter han trak sig ud af politik som 60-årig. Det var efter Aalborg blandt andet havde fået æren af at være Europas reneste by. - Når man en gang har siddet i kuskesædet, skal man ikke bagefter placere sig på bagsædet og råbe gode råd, siger han.