Frederikshavn

En tur i skoven

Naturens Dag bliver markeret - blandt andet på Knivholt

FREDERIKSHAVN:Søndag vil der over hele landet blive afholdt forskellige naturarrangementer for børn i anledning af Naturens Dag, og Frederikshavn er ingen undtagelse.

På søndag vil der derfor være mulighed for at tage de mindste med til Knivholt Hovedgaard, hvor der i dagens anledning vil arrangeret en række aktiviteter med udgangspunkt i naturen. Der vil blandt andet være mulighed for at se, hvad naturens spisekammer har at byde på lige nu, ligesom børnene kan følge naturvejleder Bo Storm ned til søen og fiske efter smådyr. Også Red Barnet vil være til stede. Her kan børnene male deres eget naturmaleri for 20 kr., mens Sæby og Omegns Jagtforening laver smykker af naturmaterialer på naturcenteret.
På Naturcenteret vil der desuden være åbning på centerets nyeste udstilling, som blandt andet tæller udstoppede fugle, knogler og sten.
Udstillingen åbner kl. 12.30, og Naturens Dag løber fra kl. 13-16.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.