Serritslev

En uengageret indsats af PSI

SERRITSLEV: PSI, Serritslev havde ikke meget andet end æren at spille for i udekampen mod Østervrå, og det gik så meget ud over koncentration og motivation, at PSI'erne måtte returnerede til Serritslev med et nederlag på 0-5 i tasken. Østervrå trænes af den tidligere PSI-træner Jørn Juul, der har et ungt mandskab med en gennemsnitsalder på blot 22-23 år. Det unge hjemmehold fik masser af plads af PSIerne, som slet ikke fik markeringerne til at fungere. Østervrå vandt første halvleg 3-0, og på to mål med mindre end et minuts mellemrum godt halvvejs i anden halvleg til 5-0, var kampen afgjort til hjemmeholdets fordel. - Eneste spiller hos os der kunne være indsatsen bekendt var målmand Leif Christensen, der også fik suverænt fleste fidus-stemmer efter kampen, fortæller PSIs holdleder Michael Jensen. P.S.

Forsiden