Aabybro

En uge i middelalderen

225 elever i 4.-6. klasserne på Aabybro Skole har i en helt uge haft historieundervisning på en helt ny måde.

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Gamemaster, Mikkel Ploug, og Kenneth Jakobsen Boye holder rigsråd

Som medvirkende i et rollespil agerede de bl.a. fyrster, kokke og bisper i middelalderen og gav liv til 50 års dramatisk danmarkshistorie. Året er 1448 og kongen er afgået ved døden. Enken Dorothea havde ingen børn. Danmark stod derfor uden konge, og nu samledes fyrster og repræsentanter fra hele landet til rigsråd for at vælge efterfølgeren, som blev Christian 1. Pesten hærgede Europa, alle var bekymrede for fremtiden, og set med børneøjne anno 2011 var det en både hård og primitiv tilværelse, de skulle leve sig ind i. Hver dag fra kl. 9 til 12.30 var al almindelig snak forbudt. Alle talte til hinanden med en helt ny og ukendt form for ærbødighed, hvor almindelig snak var forbudt. Gamemaster, Mikkel Ploug, ledte slagets gang bistået af Kenneth Jakobsen Bøye, Peter Nikolajsen og flere af skolens lærere. Alle, både elever og lærere, gik op i rollerne med liv og sjæl, og dette kapitel af historien vil utvivlsomt blive husket på en helt anden måde, end hvis børnene blot havde læst beretningerne i en bog.