En ulden tilværelse

Påskelørdag kan børn og voksne få lov at kæle for de nye påskelam og høre mere om fåreavl hos Anne Nimgaard Bak i Bramslev Bakker

BRAMSLEV:Hjemmestrikket undertøj af den gammeldags slags, uldne dyner og brægende får, som sørger for råvarerne. Det har nu i seks år været en væsentlig del af Anne Nimgaard Baks tilværelse. Den 48-årige tidligere sygeplejerske er nu fuldtids fåravler, og det nyder hun og hendes familie i fulde drag. På lørdag kan alle, der har lyst, også få lov at se på stedet, hvor 30 får af racen Shropshire lever med deres afkom - lige nu 22 lam, hvoraf det første blev født nytårsdag. Men før 1997 var der ikke mange tegn på, at familien Nimgaard Bak skulle have får og bo i Bramslev Bakker. - Vi er sådan rigtige bymennesker, som er kommet på landet, fortæller Anne Nimgaard Bak med smil i stemmen. - Vi boede i Virum nord for København. Da vi fik tre børn ret hurtigt efter hinanden, og med dem kom lysten til at prøve noget helt andet end bylivet, siger hun videre. Hun arbejdede som sygeplejerske, og hendes mand som læge. Han fik mulighed for at få job i Hobro, og familien drog fra Sjælland til Himmerland og slog sig ned på ejendommen Bramslev Bakker 12. I dag er børnene 8, 10 og 11 år, og Anne Nimgaard Bak nyder at kunne være hjemme hos børnene, samtidig med at hun passer får og en tilhørende gårdbutik. - Da vores tanker begyndte at falde på landbrug, var det nærliggende at se på får - de virker lettere at håndtere i forhold til andre dyr. Men man skal have viden om det, inden man kaster sig ud i det, fortæller Anne Nimgaard Bak. Så hun og hendes mand tog først på fåredag og siden på etableringskurser for deltidslandmænd samt kursus i fårehold. Resultatet blev en fårebesætning af racen Shropshire. - Det var egentlig tilfældigt, at det blev den race. Vi besøgte nogle, som havde netop den race, og de så søde ud, ler Anne Nimgaard Bak. Ud over at se søde ud, så har Shropshire-racen en speciel uld, som ikke filter. - Og derfor er den særligt god til dyner, forklarer hun. Ulddyner og en mængde andre uld-produkter kan man få i den hyggelig gårdbutik, som også hører til ejendommen, og som med tiden er blevet en større del af familiens liv i Bramslev Bakker. Firmaet, som blandt andet står for dynerne men også beklædning som for eksempel undertøj, hedder "Naturlig Beklædning". Det blev startet i midten af firserne af Ruth Dam og lå i Brædstrup. - Jeg handlede hos Naturlig Beklædning, da jeg boede i Virum, og da jeg så selv fik får, ringede jeg til Ruth Dam for at høre, hvor hun fik sin uld spundet. Da vi nogle gange havde snakket sammen, spurgte hun, om jeg ikke ville købe hendes firma. Hun ville gerne sælge på grund af sin alder, og fordi hun havde lyst til noget andet, fortæller Anne Nimgaard Bak. - Da jeg havde snurret lidt rundt på stolen og snakket med min mand, blev vi enige om at gøre det, og det blev starten på gårdbutikken, fortsætter hun. Der fulgte en del gamle kunder med Naturlig Beklædning: - Der var flere, som fik strikket rigtigt gammeldags uldundertøj, og det gør jeg stadig, siger hun. Derudover farver hun strikkegarn og sælger uld- og silkeundertøj, uldstoffer, sjaler, frakker og meget mere. Det meste sker ved postordresalg. - Det hele er vokset stille og roligt, og sådan skal det være. Man skal ikke have travlt, når man har med får at gøre, siger den nu efterhånden erfarne fåreavler. Men der er dog ting, som hun og familien ikke helt har vænnet sig til, og som bliver en særlig udfordring hver gang. - Når man ikke er vant til landbrug og betragter det som en naturlig ting, at dyrene bliver afhentet og skal slagtes, så er den situation en udfordring. Det har vi ikke helt vænnet os til endnu, så vi kører dem selv til slagteriet. Og vi kan godt finde på at køre hjem igen, hvis vi ikke synes om slagteriet - det er sket, fortæller hun og tilføjer, at nu får de fortrinsvis dyrene slagtet hos Hanegal i Silkeborg, som er kendt for at være et økologisk slagteri. Økologien og bæredygtighed spiller nemlig også en stor rolle i deres liv - ikke kun når det gælder fårene. Det har også haft betydning i deres valg af materialer, da de for eksempel byggede nyt stuehus. Her har de prøvet at holde det hele i bæredygtige materialer og har som varmekilde en finsk masseovn. Ved den bliver også de små nyfødte lam, som ikke selv kan holde varmen og klare sig i starten, anbragt. Men sådan har det ikke altid været: - Lige i begyndelsen, mens vi byggede nyt stuehus, boede vi i en lejlighed på sygehuset. Men jeg var herude hos fårene. En dag fik vi et lille lam, som ikke rigtig kunne holde varmen selv, og jeg vidste ikke helt, hvad jeg skulle gøre. Så jeg lagde mig på en madras med alt tøjet på i det gamle stuehus og sov med lammet. Jeg vågnede lidt forvirret og fik så øje på det lille lam, som søvnigt kiggede op på mig. Så bar jeg det ud til dens mor, og så gik det fint, ler Anne Nimgaard Bak. I dag ved hun lidt mere om, hvordan den slags skal tackles bedst, og med 22 lam lige nu er der da nok at se til. Det kan man få lov til ved selvsyn påskelørdag, når der er åbent hus i Bramslev Bakker 12. Det er Landsforeningen Dansk Fåreavl, som står for det overordnede arrangement.

Forsiden