En værdig sidste tid

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

På KamillianerGaardens Hospice gør man meget for ikke at ligne et hospital. Rislende vand, levende lys og kunst byder velkommen.Foto: Michael Koch

I halvandet år har Anette Agerbæk været hospiceleder, og hun brænder for, at hospiceværdierne bliver ført ud i livet. - Vores mål er, at patienterne skal føle værdi og mærke livskvalitet også i den sidste tid, de lever. Når patienter kommer på hospice, er de ofte spændte og nervøse, og for mange har transporten været hård og fysisk anstrengende. Derfor er de fleste også meget trætte, når de ankommer, erfarer Anette Agerbæk fra KamillianerGaardens Hospice i Aalborg. - Men vores patienter har altid selv ønsket at komme her, og det mærker vi, siger Anette Agerbæk. Hospice skal helst ikke ligne et hospital. Her skal virke hjemligt, og derfor er der tænkt meget over indretning og farver. Når patienterne kommer, er der navn på døren, og der er kaffe og blomster på værelset. Det medvirker til, at patienterne hurtigt føler en stor tryghed og falder til ro. På KamillianerGaarden prioriterer man, at der er stor omsorg for de pårørende, og så snart en patient indlægges indeledes også et tæt samarbejde mellem personale og patientens familie. Patienterne bliver tilknyttet en eller to sygeplejersker, og hver morgen bliver de spurgt om, hvad de har lyst til at foretage sig i løbet af dagen. Anette Agerbæk har mange anekdoter om ønsker fra patienter. En vinter ønskede en patient at få lov til at mærke sneen igen. En sygeplejerske lavede en snebold og patienten fik sneen i hånden. En anden ønskede at dufte til et nyudsprunget kirsebærtræ, og fik en gren ind på værelset. Andre ønsker aftenssang eller at blive aet på kinden. Små bitte ønsker giver pludselig mening i livet. Små ønsker - På et tidspunkt ønskede en ung mand at holde housewarming, da han flyttede ind på hospice. Og så satte vi alle sejl til. To dage efter døde han, fortæller Anette Agerbæk. Hospicelederen oplever, at personalet på hospice er mennesker, der er gode til at sætte sig selv i baggrunden, - Alle faggrupper lige fra pedel til overlæge er gode til at fokusere på patienternes behov, og alle går meget op i deres arbejde og bruger fritiden til at dygtiggøre sig i netop at have med denne patientgruppe at gøre. I 2005 døde 127 patienter på KamillianerGaardens Hospice. - Men det bliver aldrig en fabrik, selvom mange dør her. Vi bliver nødt til at bruge os selv som mennesker hver dag. På hospice er der flest ældre eller gamle, der dør, men også unge mennesker bliver indlagt. - For et par uger siden havde vi en 24-årig, der døde og hele huset bærer præg af det, når et så ungt menneske er døende og dør. Det er ekstra hårdt for personalet, siger Anette Agerbæk.