Hanstholm

En værre gang hø

Spillende træner Mikael Eriksen var selv blandt de store skuffelser hos Team NH i kampen mod Farsø.

Spillende træner Mikael Eriksen var selv blandt de store skuffelser hos Team NH i kampen mod Farsø.

NH-træner Mikael Eriksen erkender, at det nu bliver svært at få point i denne sæson HÅNDBOLD: - Det var en værre gang hø. Team Nors Hanstholms spillende træner, Mikael Eriksen, var klar i mælet efter søndags 30-20 i bundopgøret hjemme mod Farsø. - I dag præsterede vi under vores niveau. Alligevel kan man godt slå fast, at når man taber med 10 mål på hjemmebane til nummer næstsidst, så er det fordi, vi ikke hører hjemme i den her række. Med nederlaget i dag mistede vi den sidste chance for at overleve. Nu bliver det svært bare at få point i denne sæson, sagde træneren for den pointløse bundprop i 3. division. Mikael Eriksen erkendte, at han selv havde været en af de store skuffelser i bundkampen. - Jeg havde troet, at jeg efterhånden var min skade så kvit, at jeg virkelig kunne bidrage. Det formåede jeg slet ikke. Vi var mange, som svigtede i dag. Vi er nogle få rutinerede kræfter, som skal bære det her. Der var ingen af de rutinerede, som slog til i dag. Det var ren modgang, og med så mange unge på holdet er det måske ikke så mærkeligt, at vi slår lidt op i banen, når man har 11 kampe og nul point med sig før sådan en kamp som i dag, sagde Mikael Eriksen. Et hårdt slag Team NHs træner havde ellers troet på, at kampen mod Farsø skulle give sæsonens første point. Træneren byggede ikke mindst optimismen på, at hans hold havde leveret en god indsats sidste weekend i udekampen mod Randers. - Efter en god start efter julepausen i Randers, så var det et hårdt slag for os at gå sådan ned i dag. Inden kampen troede vi på det, men det tro fik vi ikke med ind på banen, erkendte Mikael Eriksen.lbb