En verden af nye muligheder

160 personer har fået transplanteret celler fra grise - men er det klogt at blande arterne?

Forskning 1. oktober 2002 08:00

Mens tilmeldingerne til Donorregistret for tiden strømmer ind som følge af den landsdækkende kampagne "Livet som gave", arbejder videnskaben på, at det slet ikke skal være nødvendigt, at en anden skal ende som hjernedød, for at man kan få et nyt organ transplanteret. I årtier har man i England og USA forsket i xenotransplantation, som betyder overførsel af organer og celler fra grise til syge mennesker. 160 mennesker i England og USA lever med celler fra grise i hjernen, fordi det kan hjælpe meget på Parkinsons sygdom. Grisens hjerneceller kan producere et stof, som det syge menneskes egne celler ikke længere kan, og manglen på det stof er årsagen i sygdommen. Endnu har man ikke transplanteret et organ fra gris til menneske, men man forsker i at genmodificere grisens nyrer og hjerter, så det kan lade sig gøre. Menneskets immunforsvar vil altid forsøge at afstøde fremmede organer, så derfor er det vigtigt, at griseorganet er så lig menneskets som overhovedet muligt. I Danmark forsker man ikke i xenotransplantation, men lovgivningsmæssigt er det ikke forbudt - man har simpelt hen ikke taget højde for det. Folketinget har bedt Genteknologiudvalget om at komme med en udtalelse, og mens man venter på den, må der ikke forskes på området. Udtalelsen skal komme sidst i oktober, og den skal danne baggrund for, hvordan man i Danmark vil forholde sig til xenotransplantation. Mange har betænkeligheder ved den nye form for transplantation. En af dem er professor Peter Øhrstrøm, som er medlem af Etisk Råd og som arbejder på Aalborg Universitet. - Det hævdes, at de er så langt fremme med xenotransplantation, at de godt kunne overføre organer. Men der er nogle meget alvorlige indvendinger imod det. Selv om man genmodificerer griseorganerne, så er det stadig et griseorgan. Hvis et organ kan få en bestemt sygdom i en gris, så vil det også kunne få det i et menneske. Det er altså ikke bare farligt for den, der får transplanteret et organ, men man risikerer at introducere hele epidemier til menneskeheden. Nogle af de folk, som forsker i epidemier, er hunderædde for det her, siger han. Penge De 160 personer, som lever med griseceller i hjernen, har ikke fået nogle sygdomme overført. Man har forsket i xenotransplantation i årtier og man har hidtil ikke fundet nogle typer virus i grisen, som kan overføres til mennesker. Problemet er, at man aldrig kan blive sikker på, at det ikke kan ske. - Vi overskrider artsgrænserne, og kan vi overhovedet styre den proces? Jeg synes ikke om ideen om at blande arterne, jeg tror ikke, vi kan overskue det. Der må være en grund til, at der findes arter, argumenterer Peter Øhrstrøm. Samtidig er der også et økonomisk aspekt i problematikken. For at organtransplantation af nogen art overhovedet kan lykkes, skal patienten have medicin, der svækker immunforsvaret, så det ikke afstøder organet. - Der skal meget speciel og meget bekostelig medicin til for at kroppen ikke afstøder et organ fra et dyr. De store interesser i det her er dem, der laver den medicin. Den primære interesse er ikke at helbrede mennesker, det er at få en indtjening. Man risikerer at udsigten til at tjene penge på feltet vil gøre folk blinde for de etiske problemer med xenotransplantation, siger Peter Øhrstrøm. På længere sigt vil grisen måske blive overflødig som organ- og celleleverandør. Der forskes nemlig også i terapeutisk kloning i udlandet, hvor man forsøger at dyrke organer ved at bruge stamceller fra navlesnore og fostre. Udtalelsen fra Genteknologiudvalget vil også omfatte dette område. Om cirka 30-50 år forventer videnskaben at kunne dyrke erstatningsceller og organer direkte ud af mennesket egne celler. Man regner med at kunne hæve menneskets gennemsnitsalder til omkring 125 år.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...