EMNER

En vigtig opgave for EU?

Som et led i den evige kamp for at gøre livet lettere for alle Unionens borgere, mindske afstanden til borgerne, og ikke mindst bruge sin tid på alt andet end at bekæmpe svig, sjusk og dårlig forvaltning har EU besluttet sig for at flytte.

Der er vel at mærke ikke tale om at man vil flytte plenarsamlingerne fra Strasbourg til Bruxelles, flytte parlamentets administration fra Luxembourg til Bruxelles, eller noget andet der rent faktisk ville give mening. Faktisk er der slet ikke tale om en fysisk flytning – men om en symbolsk en af slagsen. Sagen handler om ”efternavnene” på internettet. Man har i EU siden 2000 arbejdet på at få en ren .eu endelse. Det er endeligt lykkedes. Fra 9. maj i år overgik alle EU’s institutioners hjemmesider og e-mails til at slutte med .eu. Det er en meget vigtig ting må man forstå – især når den tidligere endelse var noget så anderledes som .eu.int. Det er dog alligevel ikke helt nok, synes nogle i systemet at have tænkt – gad vide om ikke der kan klemmes lidt mere symbolpolitik med, nu vi alligevel er i gang. Og jo, det kunne der. Man besluttede sig nemlig for inden .eu at indføre et ”Europa”, så der nu står .europa.eu. Måske man var bange for at vi skulle glemme at den Europæiske Union er at finde i Europa? Men, hvor om alting er, så er det nu sådan, at hvor f.eks. EU-parlamentets hjemmeside før hed europarl.eu.int hedder den nu europarl.europa.eu. Virkeligt revolutionerende. Nu føler vi os nok alle sammen mere som europæere – eller hvad? At næsten ingen har opdaget ændringen skyldes nok, at de gamle adresser kan bruges frem til 9. maj 2007 – derefter er det slut. I de interne nyhedsbreve i EU jokes der med, at nu skal alle have lavet visitkortene om – de stakler. Men om ikke de overlever det? Hvad der til gengæld undrede mig gevaldigt var, da der få dage efter flytningen dumpede en lille EU-folder ind af min dør. En eller anden lille farverig sag om miljøet, så vidt jeg husker. I den folder var der naturligvis flere henvisninger til hjemmesider – vel at mærke til de gamle hjemmesideadresser, ikke de nye. Hvem får mon ideen om at trykke helt nye foldere og sende dem ud til folk, når man ved at alle henvisninger i dem vil være forældede to dage efter – og at de efter et år slet ikke vil kunne bruges? Konsekvens: alle hjemmeside- og mailadresser i EU-systemet er blevet lidt længere, masser af brochurer, foldere og andet godt er med ét blevet forældede, og i EU’s sædvanlige optik er man sikkert blevet mere folkelige og letforståelige. Jeg sidder bare tilbage med en underlig følelse i maven, og to spørgsmål der bliver ved med at køre rundt i mit hoved: Er der virkeligt ikke større problemer i EU at beskæftige sig med, end hvad ens mailadresse slutter på? og er det virkeligt en god idé at gøre hjemmeside og mailadresser endnu længere end de er i forvejen? Ja, jeg spørger bare.