EMNER

En vis dæmper vil være passende

Det kan godt være, at der ikke er blevet fyret helt så mange raketter og i det hele taget helt så meget nytårskrudt af i de sidste uger op til nytårsaften som der plejer. Men intet tyder på, at danskerne har sat deres samlede forbrug af nytårsfyrværkeri ned. Tværtimod. Diverse - i øvrigt logiske - restriktioner som følge af katastrofen ved fyrværkerifabrikken i Seest ved Kolding 3. november har tilsyneladende bare udsat salget, som ventes at nå de sædvanlige højder. Men moralsk set burde vi egentlig vende ryggen til kvarterets store fyrværkerimester, der står klar til at skyde hele batteriet af én gang til. Også i respekt for de omkostninger, ikke mindst menneskeligt, som det helt store bragt i Seest har kostet.