Teater

En weekend med kultur

Masser af god musik - og teater.Der er atter lagt op til en weekend med rigtig mange rigtig spændende tilbud af kulturel karakter i Frederikshavn Kommune. Det regionale spillested Det Musiske Hus i Frederikshavn har meget på programmet i denne weekend.

Souvenirs spiller fredag aften i Maskinhallen på Skolevej.

Souvenirs spiller fredag aften i Maskinhallen på Skolevej.

Klokken 21 i aften præsenterer Det Musiske Hus i Maskinhallen koncert med trioen Souvenirs. Niels Torps melodisk sikre pophåndværk og Sofie Bondes meget uskyldsrene sopran skaffede Souvenirs et gennembrud tilbage i begyndelsen af 1990'erne, hvor både publikum og anmelderne var meget begejstrede. Det blev til flere hitsingler og rigtig mange koncerter over et ganske land. Med duoens seneste udspil "Rækkehus på Mars" er trioen tilbage i rampelyset og altså i Frederikshavn i aften. Det Musiske Hus byder lørdag klokken 13 på en møde med Paul Banks og Charlotte Halberg, der leverer "Rejsen - en musikfortælling". Denne humoristiske og spændende musikfortælling tager udgangspunkt i en gammel guitars oplevelser fra da den blev bygget i Göteborg og til den havner på loftet hos Pauls bedstefar i USA. Forestillingen er mest for aldersgruppen 5-10 år, og den præsenteres i Lille Sal i samarbejde med Frederikshavn Bibliotek. Lørdag i Store Sal i Det Musiske Hus er der teater klokken 19.30 "Sceneskræk", som Frederikshavn Teaterforening præsenterer. I Skagen har Kompasset lørdag klokken 22.30 musik ved Jesper Hostrup. I Frederikshavn er der på The Jolly Butcher i gågaden levende musik lørdag med Lars Samuelsen. Dette glimrende spillested har næste gang levende musik 14. marts med Ronni Strøm, og Danni Mikkelsen spiller lørdag 28. marts.