Narkokriminalitet

En yderst organiseret forbrydelse

Anklager kalder Aalbæk-sag for nøje planlagt - kræver flere års fængsel

Arkivfoto

Arkivfoto

HJØRRING:Det er en yderst organiseret forbrydelse, der er planlagt helt ned i den mindste detalje.

Sådan indledte anklager Mette Bendix sin procedure i byretten i Hjørring mandag, da hun talte for fire års fængsel til de fem norske mænd tiltalt for forsøg på smugling af 260 kilo hash fra Aalbæk Havn til Norge.

Mette Bendix lagde vægt på, at alle havde haft kendskab til hele aktionen og havde haft hver sin nøje rolle i smuglerforsøget, hvor de kommunikerede med hinanden med lukkede telefon-netværk.

Der var tale om meget professionelle kriminelle, påpegede hun.

Mette Bendix slog fast, at der var flere skærpende omstændigheder, der skulle tages hensyn til ved strafudmålingen. Der var medbragt skydevåben, og der var tale om en stor mængde narko, der kunne skade mange menneskers liv. Derudover var der tale om smugling over flere landegrænser, forklarede anklageren.

I øvrigt ændrede anklageren mængden af hash fra 260 til 250 kilo, fordi de 260 kilo er vejet op inklusiv vægten fra taskerne, som narkoen blev fundet i.

Anklageren mener også, at gerningsmændene skal udvises af Danmark for bestandig.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst