EMNER

Enan Galaly

- er født i den fine forstad til Cairo, Heliopolis. Hans hotelkæde Helnan har fået navn efter fødestedet og de sidste bogstaver i hans fornavn. - er senior advisor og har en æresdoktorgrad ved Aalborg Universitet. - holder med Egypten, hvis fodboldlandsholdene spiller venskabskampe, men Danmark hvis det er en slutrunde. Danskerne er mere professionelle, så de vil have større chancer for at vinde slutrunden. - beundrer sine forældre mest af alle egyptere. - beundrer Dronning Margrethe mest af alle danskere for hendes enorme viden. - har en lejlighed i Heliopolis, men bor ofte på hotellet på grund af de lange arbejdsdage. - har to børn. Den største er 11 år og bor i Danmark. Den yngste er to år og bor i Egypten. - har en egyptisk-fransk kone, som hedder Margrete. - har startet en sammenslutning af skandinaviske forretningsmænd i Mellemøsten. - er glødende modstander af EU og har været det fra starten i 1972, men mener det er for sent at komme ud. - kontrollerer 100 procent alle aktiver i Helnan International, som han er bestyrelsesformand for. - har boet på Vesterbro i Aalborg siden 1970, men i juli flyttede han til Århus, fordi det er mere centralt i forhold til Tyskland og København.