Nørresundby

Enarmet svømmer fik sportspris

Guld Barre Prisen skal bringe Laura Martens Christensen tættere på VM i handicapsvømning

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Laura Martens Christensen blev hædret for sine flotte svømmepræstationer det sidste år.Foto: Mette Nielsen

NØRRESUNDBY:Den regionale Toms Guld Barre Pris gik i år til svømmeren Laura Martens Christensen, der svømmer på eliteplan, selv om hun mangler højre underarm.

Med prisen følger 10.000 kroner, som det 17-årige sportstalent vil bruge på at træne til at kvalificere sig til VM i handicapsvømning til næste år.

- De skal bruges på træningslejre og til at deltage i stævner, siger 17-årige Laura Martens Christensen, der bruger 25 timer om ugen på at træne.

Hædret for EM-placering

Toms Guldbarre Sportspris går hvert år til et ungt sportstalent i hver region, der har vist ekstraordinære præstationer det seneste år.

At Laura Martens Christensen har vist ekstraordinære præstationer det seneste år, er der vist heller ikke så meget tvivl om. Hun deltog i EM for handicappede svømmere i august og kom hjem med en fjerdeplads i 100 meter brystsvømning og som nummer syv i 100 meter butterfly.

Dobbelt så mange stemmer

Laura Martens Christensen har været oppe mod fem andre nordjyske sportsudøvere, men vandt med knap 2000 stemmer ved den afgørende afstemning på Facebook. Det var over dobbelt så mange stemmer, som den nordjyde, der fik anden flest stemmer.

- Det er en rigtig god følelse at blive anerkendt ved, at folk gider og stemme på mig, siger den unge elitesvømmer, der går på Aalborghus Gymnasium.

Det langsigtede mål for den unge elitesvømmer er at være med til de paralympiske lege i Brasilien i 2016.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst