Endagshandlen er næsten væk

Svenske og norske turister svigter Frederikshavn, så nu må en af byens tidligere flagskibe inden for grænsehandel dreje nøglen om.

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Indehaver af konkurrenten Havne Super Jens Lyng lægger ikke skjul på, at de er pressede, og at eventuelle svenske og norske kunder, der måtte komme når Damsgaard Supermarked lukker ikke er nok for at ændre på den svære situation.Foto: Bent Jakobsen.

Indehaveren af Damsgaard Supermarked i Frederikshavn Karsten Andersen har selv et glimrende billede på, hvorfor han må dreje nøglen om. - Før kom der 8-10 busser hver eneste dag med handlende fra Norge og Sverige. Nu kommer der en bus hver tredje dag. Karsten Andersen ser ingen tegn på bedring indenfor endagshandlen indenfor en overskuelig fremtid og derfor har han besluttet, at lukke forretningen og afvikle varelageret frem til udgangen af februar. Ejer Karsten Andersen ønsker ikke at oplyse, hvor mange medarbejdere, der er tilbage i supermarkedet. Navnet Damsgaard var for mange norske og svenske endagsturister stedet, hvor man handlede og Supermarkedet tæt på havnen og for enden af gangbroen fra færgerne var Frederikshavns flagskib, når det handlede om at servicere de tusindvis af købeglade svenskere og nordmænd, når de tog til Danmark for at handle billigt ind blandt andet kød og alkohol. Men siden er den svenske krones værdi og dermed købekraften faldet. I dag er en svensk krone kun 69 øre være i forhold til den danske krone. Den norske står i kurs 0,79. Antallet af norske handlende er faldet drastisk efter Color Line for et år siden besluttede sig for at samle aktiviteterne i Hirtshals og ikke lægge til i Frederikshavn længere. Den gang viste tal fra Frederikshavn Havn, at man regnede med at miste 540.000 gæster i alt og 60.000 personbiler på årsbasis, når Color Line ikke længere lagde til i Frederikshavn. Turistchef i Frederikshavn Pauli Jørgensen har kun tal for endagsturismen er fra før Color Line lukkede, og de viser, at endagsturisterne lagde over en kvart million kroner, 284 millioner kroner i Frederikshavn i 2007. Få meter væk fra Damsgaard Supermarkedet og på selve havnearealet ligger Havne Super, der også lever primært af de norske og svenske handlende. Her erkender ejeren Jens Lyng, at man er presset og har det svært. - Vi overvejer ikke at lukke, men må håbe, at banken bliver ved med at holde os kørende, siger han. - Vi mangler omsætning. Tænk på, at når vi danskere betaler 100 kroner for en flaske, så skal svenskerne lægge 30 kroner oveni. Han forudser, at den svenske krone skal op på 0,80, for at der skal ske en ændring. - Kursen har jo i flere år ligget på 0,80, så det har svenskerne vænnet sig til, forklarer Jens Lyng.