Endelig: Aalborg Håndbold bekræfter tilgang

Jesper Meinby sluttede eventyr i Frankrig med oprykning

Arkivfoto: Torben Hansen

Arkivfoto: Torben Hansen

AALBORG:For næsten to måneder siden skrev NORDJYSKE, at Aalborg Håndbold havde lavet en aftale med Jesper Meinby om et comeback i den røde trøje. Torsdag blev kontrakten så endelig bekræftet af klubben i en pressemeddelelse.

- Jeg har fulgt Jesper Meinby i mange år i den danske liga, og han har store kvaliteter både i angreb og forsvar, som vi kan bruge, siger cheftræner Aron Kristjansson.

- Han er fysisk stærk, dygtig på gennembrud, og desuden kan han supplere Wiesmach på højre fløj, uddyber Aalborg-træneren i en pressemeddelelse.

Jesper Meinby forlod Aalborg i sommeren 2015, da han fik et tilbud fra Massy Essone i den næstbedste franske række. Her sluttede den 30-årige morsingbo af med at sikre klubben oprykning i en kamp, hvor han ni gange fik nettet til at blafre.

- Det har været en stor oplevelse både som spiller og som menneske at spille i Frankrig. Men nu glæder jeg mig til nogle store udfordringer i Aalborg Håndbold med at forsvare mesterskabet og møde verdens bedste hold i Champions League, siger Jesper Meinby i pressemeddelelsen.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.