Endelig bliver der igen brygget øl i Vrå

Det nyrestaurerede Vrå Bryghus på Vrå Station blev stolt vist frem

Jakob Gammelgaard
Vrå Bryghus holder åbent husFoto: Bente Poder
Øl 11. august 2018 16:45 - Opdateret 11. august 2018 17:19

VRÅ: Der er stolte traditioner for ølbrygning og malterier i Vrå, så der også historisk vingesus over, at byen nu kan slå dørene op til et nyrestaureret bryghus i den gamle station.

På Vrå Marked blev dørene slået op for og der var trængsel af nysgerrige, der ville se nærmere på byens nye attraktion.

- Gæve mænd og kvinder med visionære ambitioner har bygget et flot bryghus op fra skinnehøjde i tom og død station. Stor respekt at der er skabt endnu en perle i kæden af gode ting i Vrå.

- Endelig - endelig bliver der igen brygget øl i Vrå, lød det fra formand for Erhvervs - og beboerforening i Vrå, Arne Larsen-Ledet.

Der har været mange bump på vejen siden projektet for alvor blev søsat i efteråret 2016, og udfordringerne er ikke helt overstået endnu. Der er fx.stadig nogle tekniske detaljer, der skal på plads, inden øllet for alvor løber i hanerne. Øllet, der blev serveret lørdag, havde bryggerne fra Vrå lavet på Løkken Bryghus.

- Men nu tør jeg godt sige, at vi er klar med de første bryg i slutningen af september, fortæller direktør for Vrå Bryghus, Erik Balle.

Så er der også lagt 6800 frivillige arbejdstimer plus håndværkstimer og investeret 1, 6 million kroner fra fonde, erhvervsliv og folkeaktier i projektet.

- Det bliver et nyt samlingssted i Vrå, og vi arbejder målrettet på at der bliver arbejdspladser for borgere med særlige behov, siger Erik Balle.

I første omgang er det stor gruppe af frivillige, der sikrer, at bryghuset og cafeen vil holde åbent for borgerne i Vrå

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Nordjyske Plus

Henter artikler...