Endelig et røgfrit stadion

Fodbold 25. august 2007 06:00

RYGNING: Hvor er det dog befriende dejligt, at vi nu kan indtage vore faste sæsonkortpladser på Aalborg Stadion, uden at vi skal indånde den livsfarlige giftige røg fra den foransiddende eller sidemandens cigaretter. Det er selvfølgelig ikke rimeligt, at en ryger skal have lov til at ødelægge andres helbred og fornøjelsen af en fodboldkamp for mange af de omkringsiddende, bare fordi han eller hun ikke kan være røgfri i to timer. Så personligt og sikkert også på vegne af mange andre vil jeg rette en stor tak til rådmand Henrik Thomsen for, at Aalborg Stadion nu endelig er blevet røgfri.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...