Endelig fredag

Ah. Endelig fredag. Det er ikke fordi jeg er træt af mit arbejde, mine koner endsige mine børn. Jeg er heller ikke udslidt eller noget andet. Det ser slet ikke derfor, at jeg udbryder dette længselsfulde "Endelig". Det skyldes alene tv-programmerne og deres ensformige konformitet, der gør, at det er næsten umuligt - ud fra tv-programmet - at finde ud af, hvilken uge det er. Uge efter uge sendes det samme (bras?) på samme ugedag. Til gengæld er det let at finde ud af ugedagen. Det er utroligt let. Lad os derfor lave en lille quiz. Nu nævner jeg i flæng en stribe tv-programmer, og så skal du - kære læser - gætte ugedagen: Robinson Ekspeditionen 2004. Strandvejsvillaen. Behøver jeg at nævne flere? Nej du har gættet det. Men jeg tager (for de uvidende) lige et par titler mere: FC Zulu. Horisont. Og Langt fra Las Vegas. Og jo: Du har gættet det: Det er mandag. Langt fra Las Vegas, siger du måske. Okay. Det var en vits. Langt fra Las Vegas sendes jo hver dag. Året rundt. Årtiet rundt. Altid. Vist er det godt, men Casper Christensens Vegas-eventyr er vist ved at være det mest genudsendte i dansk tv nogensinde. Strandvejsvillaen og FC Zulu er også luskede. Det sendes også stort set dagligt, som om det var tv-nyheder. Ny quiz. Vi nævner i flæng: Huset (og vi har fået det rigtige svar fra de første, men vi fortsætter): Zulu Bingo. De fantastiske Fem og Hvad er det Værd. Igen: det var en let quiz, og jeg kan se på alle hænderne, der er rakt i vejret, at alle har et gæt. Og alle siger tirsdag. Det var jo sjovt, så vi tager lige en ny runde: Rabatten. Sara & Signe (og her tænker vi ikke på genudsendelsen). Åbent Hus (ja: Det er sørme et boligprogram). Rent Hjem (boligprogram). Forsvar. Det er for let, dette her. Alle ved, at det er onsdag. Nu bliver det svært: Helt Solgt (for de uindviede: Det er et boligprogram). Sex &The City. Lægens Bord? Nå. I har gættet, at det var torsdag. Hvad skal vi i grunden med tv-programmerne? De sender jo det samme uge efter uge. Det er serie på serie. Det er ensformighed på ensformighed. Det er naturligvis godt for de psykisk handicappede og for DAMP-børnene, at der er så meget regelmæssighed og ro over tv-programmerne. Så kan de lære det, kan de. Så ved de, at alt er som det plejer. Når vi kommer til fredag, fortsætter konformiteten. Vi ved jo godt, hvad der skal ske i aften. Klokken otte præcis i aften strander en højtråbende blåhval på kysten foran DR1: Amin Jensen. Han opfører et forfærdeligt skuespil garneret med masser af musik og en indstuderet, tåbelig quiz. Med det navn burde han sendes hjem til Afganistan. Det skulle nok få Talebanerne og Mujahedinerne til at flygte op i klippehulerne, så amerikanerne kan få ro til at indføre en slags Texas-demokrati i bjergene. Next we take Iraq. På den anden store kanal er det om muligt endnu værre. Her har Bubber & Co. snuppet konceptet fra Stjerne for en Aften, vredet lidt rundt på det, så de kan kalde det for et helt nyt og smart format, og så oplever vi igen en masse amatører ydmyge sig selv og genere seerne med deres bud på, hvordan man laver underholdende tv. Åh. Det er bare så stygt. Den selvsmagende Bubber er børnevært og kun børnevært. Han kan kun tale børnesprog til sine seere. Send ham hjem i badekarret. Og dog: Har Amin brug for en løjtnant til at dække højre flanke? I så fald burde han tage Bubber med sig til Mellemøstens mange krigsstater. De kan simpelthen skræmme enhver så meget, at sammen kan de skabe fred i verden, når terroristerne flygter skrigende op i bjergene og murer deres huler til indefra. Så kan de lære det, kan de. Det kan godt ske, at Osama har sin Allah. Men vi har Bubber og Amin, og det er meget farligere våben. Personligt er der intet, jeg frygter mere i denne verden end at se de to danske hovedkanaler fredag mellem 20 og 21. Men alligevel - trods al denne dårligdom - så glæder jeg mig som et lille barn med julelys i øjnene til fredag. Så skal jeg nemlig se DR2. Så skal jeg se Drengene fra Angora. Jeg skal se Bobby Olsen blive mobbet helt urimeligt af sin arbejdsgiver, den onde-onde Henning Primdahl. Jeg skal se den urimeligt selvoptagne Henrik Solgaard iscenesætte sig selv langt ud over hvad evnerne rækker til. Jeg skal se den primitive Kåre babbe bajere og sige "ja nemlig ja". Jeg skal se en gagget musikvideo med et tekst helt ude i hampen. For mig er Angora ugens bedste fjernsyn lige i øjeblikket. PS: Ring ikke til mig i aften klokken 21. Hvis jeg vil jer noget, skal jeg nok selv ringe.