Endelig gang i nordjysk boligsalg

Mæglere i Aalborg frygter ligefrem at mangle boliger

Boligpriserne ligger på niveau med tidligere, men der bliver solgt langt flere boliger i Nordjylland i år end sidste år.Foto: Nybolig

Boligpriserne ligger på niveau med tidligere, men der bliver solgt langt flere boliger i Nordjylland i år end sidste år.Foto: Nybolig

AALBORG:Efter flere års tilbagegang eller i det mindste stilstand er der tilsyneladende kommet gang i det nordjyske boligsalg igen.

- De seneste tre måneder er der blevet solgt 19 procent flere villaer og rækkehuse i Nordjylland end på samme tidspunkt sidste år, fortæller Palle Ørtoft, indehaver af Nybolig Palle Ørtoft.
- Ikke siden 2007 har vi solgt så mange boliger som i år, tilføjer Morten Dahl, indehaver af en række nordjyske Home-butikker.
Og fra Jens Jørgen Calundan, indehaver af ejendomsmæglerfirmaet Calundan i Hjørring, Skagen og Frederikshavn, lyder det:
- Vi har haft en fin sommer, og vi vil gerne have flere boliger ind.
Dette ønske deles af de øvrige mæglere:
- Vores største frygt lige nu er, at sælgerne holder deres boliger tilbage i frygt for ikke at få den pris, de gerne vil have, siger Morten Dahl.
Ifølge Palle Ørtoft er markedet netop fortsat præget af, at mange sælgere ikke ønsker at sætte prisen ned, men fastholder en højere pris, end køberne er villige til at betale.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.