Endelig kom julemanden

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Endelig! Lyset kom frem i mange af de fremmødte børns øje, da julemanden gik fra borde i Aalborg.

Der var som sædvanlig sort af mennesker, da julemanden i weekenden ankom med skib fra Grønland til Aalborg.

Sejladsen foregik i år med Jens Krogh, og udover de mange spændte børn var drillenissen fra julemarkedet på Gl. Torv, Hilmar Halmkvist, også med til at modtage julemanden, der naturligvis tid sig god tid til at hilse på alle.

- Jeg har prøvet at regne lidt på det, og det er nok en tradition, som er 24 - 25 år gammel, fortalte direktør i Aalborg City Flemming Thingbak.

Foreningen, som tæller de fleste af de handlende i midtbyen, bruger hvert år omkring 25.000 kroner på julemandsarrangementet, som følges op af en kanetur gennem byen, så julemanden kan ankomme standsmæssigt til den hytte på Gl. Torv, hvor børn og voksne kan træffe ham hver dag i den næste måneds tid.

- Det er jo den rigtige julemand, vi har her i byen. De andre er bare kopier, så vi er meget heldige, understregede Flemming Thingbak.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.