Endelig point mod Næsby

Hobro fik vendt truende nederlag mod ond ånd fra Fyn

Angriberen Rene Svendsen blev dobbelt målscorer for Hobro i udekampen mod Næsby.foto: lars pauli

Angriberen Rene Svendsen blev dobbelt målscorer for Hobro i udekampen mod Næsby.foto: lars pauli

Næsby: hobro ik 2-2 fodbold, 2. division vest Af Jens Otto Barsøe jens.otto.barsoe@nordjyske.dk @Brød.9.u-indryk:NÆSBY: Femte gang blev lykkens gang for Hobro. I hvert fald når det drejer sig om Næsby. Gårsdagens remis på Fyn var nemlig første gang nogensinde, at nordjyderne kunne forlade en kamp mod Næsby uden at have tabt. - Det var dejligt, at det endelig lykkedes efter fire nederlag på stribe, siger Hobros assisterende træner Morten Lauritsen. Hobro fik en drømmestart på opgøret, da Rene Svendsen efter bare to minutter kom forrest på et indlæg fra Rasmus Ingeman og sparkede bolden i nettet. Fejl i forsvaret Hobro fortsatte med at dominere og skabe chancer, og derfor kom det som en kold dukkert, at Næsby midt i halvlegen fik udlignet efter en stor personlig fejl af spillende træner Jens Hammer Sørensen. Det var også en eller flere personlige fejl, som var skyld i, at Hobro kom bagud inden pausen. Hjemmeholdet slog en høj bold ind i feltet, hvor Hobro-forsvaret tog sig en kollektiv blunder og ikke fik generet Chris Hansen, der let sendte bolden i mål. Efter pausen satte gæsterne sig igen på tingene, og derfor var det ikke ufortjent, at Rene Svendsen med sit andet mål fik bragt balance i regnskabet. Trods flere gode muligheder i den resterende del af kampen formåede Hobro ikke at hente sæsonens første sejr, men det ene point luner trods alt. - Vi har op til kampen haft mange skader, så jeg er egentlig meget godt tilfreds. Vi viser god moral og kan tage en masse med til vores næste kamp, hvor vi møder Vejle. Der skal vi nok få alle tre point, siger Morten Lauritsen. [ Kampfakta: Mål: 0-1 Rene Svendsen (2. minut). 1-1 Martin Koordt (24. minut). 2-1 Chris Hansen (45. minut). 2-2 Rene Svendsen (58. minut). Advarsler: Hobro én (Thomas Pedersen) Hobro (3-5-2): Torben Jansen - Klaus Kludder, Jens Hammer Sørensen, Mads Justesen - Ruben Nygaard, Peter Mark (80 min. Rasmus Poulsen), Thomas Pedersen, Rasmus Ingeman, Peter Thomsen, Rene Svendsen, Chris Jensen (70. min Frederik Hammershøj) Dommer: Rasmus Møller Jensen Tilskuere: 250