Endelig store festdag

Terndrup kunne fredag både indvi skole og idrætscenter efter den store ombygning og tage første spadestik til en multibane

Margit Sig og Lars Pauli
Så var det store festdag i Terndrup.
Terndrup 1. april 2016 20:16

TERNDRUP: Det har taget hele ni år, siden bestyrelserne i hal og svømmehal i Terndrup første gang lancerede ideen om at bygge hallerne sammen til et idrætscenter, men fredag kunne hele byen omsider fejre indvielsen.

Det samlede Terndrup-projekt har kostet Rebild Kommune 34 millioner, heraf 21 millioner til ombygning af skolen, hvor der tidligere fredag blev fejret indvielse først med eleverne, siden med de voksne.

Så tog borgmester Leon Sebbelin (RV) første spadestik til den multibane, som byens foreninger, virksomheder og private selv har samlet 650.000 kr. sammen til ved fælles hjælp.

Ved indvielsesfesten i idrætscentret lagde formand Karen Elbæk ikke skjul på, at der stadig er meget at gøre for ikke mindst at genoprette økonomien i idrætscentret, som har lidt under forsinkelserne i byggeriet og uforudsete ekstraordinære lukninger på grund af blandt andet fund af asbest.

Men foreløbig varer festen weekenden over med masser af aktiviteter, rundvisninger og gratis træningsprøver.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...