Endelige forhandlinger om Brønderslev Kro

Brønderslev 1. december 2004 05:00

BRØNDERSLEV: Alle kan fortryde, og det gjorde Knud Bakholm Andersen også, da han for et par måneder siden købte Brønderslev Kro. Derfor blev den gamle kro sat til salg igen fra torsdag den 25/11. Prisen lå fra sælgers side på 1,1 millioner kroner, hvilket er lidt mere end de 960.000, Knud Bakholm Andersen gav. Det er igen Nybolig med Kjeld Westergaard i spidsen, der står bag et eventuel salg. Og han oplyser, at der allerede har henvendt sig interesserede købere. En har fortalt, han vil føre kro derude igen. Andre vil købe stedet for at leje lokalerne ud. Lige nu ligger han i forhandlinger med to interesserede, og han regner med, forhandlingerne slutter i løbet af ugen. - Det er utrolig positivt den interesse, der har været for kroen, når man tænker på den korte tid, den har været til salg, fortæller Kjeld Westergaard, selvom han forklarer, at han ikke er overvældende glad for at skulle sælge kroen så hurtigt igen. - Det er altid kedeligt, når køberen på så kort tid bestemmer sig for at sælge igen, slutter han.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...