Syrien

Endnu en bilbombe i Syrien

ALEPPO: En bilbombe eksploderede søndag i et beboelseskvarter i Syriens næststørste by, Aleppo. Ifølge de foreløbige meldinger er tre dræbt og 25 såret, siger Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder, der indhenter oplysninger fra et netværk af aktivister i Syrien. Ifølge organisationen eksploderede bomben tæt ved en bygning, der tilhører en af Syriens sikkerhedstjenester. Tidligere havde indbyggere i området sagt til organisationen, at de havde set lig ligge i gaderne. Statsligt tv bekræfter, at der er døde og sårede efter angrebet, men sætter ikke tal på. Eksplosionerne kommer dagen efter, at to bomber rystede hovedstaden, Damaskus. Her blev 27 dræbt og omkring 140 såret, størstedelen civile, oplyser indenrigsministeriet.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden