EMNER

Endnu en kikser i forvaltningen

Den gamle aftale mellem Svømmecenter Terndrup og Skørping Kommune som forvaltningschef Henrik Schou henviser til i NORDJYSKE Stiftstidende lørdag er hverken gammel eller indgået med Skørping Kommune.

Kasserer Anders Andersen undrede sig, da han lørdag læste forvaltningschef Henrik Schous fremstilling af sagen om Svømmecenter Terndrup. Foto: Michael Koch

Kasserer Anders Andersen undrede sig, da han lørdag læste forvaltningschef Henrik Schous fremstilling af sagen om Svømmecenter Terndrup. Foto: Michael Koch

Den aftale som kultur- og fritidsforvaltningen ikke var opmærksom på, da man i 2007 lavede en fremstilling af hele tilskudsområdet til byrådet, er hverken gammel eller indgået med Skørping Kommune. I NORDJYSKE Stiftstidende lørdag sagde kultur- og fritidschef Henrik Schou ellers, at ingen i forvaltningen havde været opmærksom på den gamle aftale med Skørping Kommune. - Aftalen er ikke gammel, og den er ikke indgået med Skørping Kommune. Aftalen er fra 25. juni 2007 og er indgået med Rebild Kommune lydende på 301.628 kroner inklusiv moms for skolernes brug af svømmehallen i skoleåret 2007-2008, siger Svømmecenter terndrups kasserer Anders Andersen. Han undrede sig, da han læste forvaltningschefens udlægning af sagen i avisen lørdag. - I min verden er det mærkeligt, at forvaltningen holder os hen med snak, når det nu står helt klar, at politikernes ønske om at give os flere penge ikke er blevet ført ud i livet, siger Anders Andersen, som gør opmærksom på, at forvaltningen har kendt til fejlen i det meste af et år. Læs hele kassererens version af sagen samt forvaltningschefens svar i NORDJYSKE Stiftstidende tirsdag