EMNER

Endnu en minister er nu i problemer

Sve­ri­ges ny­ud­nævn­te uden­rigs­mi­nis­ter Carl Bild er nu også i det mo­ral­ske sø­ge­lys. Foto: Scan­pix

Sve­ri­ges ny­ud­nævn­te uden­rigs­mi­nis­ter Carl Bild er nu også i det mo­ral­ske sø­ge­lys. Foto: Scan­pix

STOCKHOLM:Siden Sveriges borgerlige regering trådte til for to uger siden, har der ikke været en dag uden rapporter i svenske medier om ministre, der har rod i økonomien, ikke overholdt regler eller handlet på kanten af det moralsk tilladelige. Senest er udenrigsminister Carl Bildts privatøkonomiske interesser kommet i mediernes søgelys, og han anmeldes nu til Riksdagens Forfatningsudvalg. Bildt ejer aktier i firmaet Vostok Nafta, der igen ejer aktier i den russiske gasgigant Gazprom. Sælger Bildt sine aktier, vil han tjene godt fire millioner kroner. Men Gazprom skal snart i gang med at bygge en gasrørledning fra Rusland til Tyskland tæt på den svenske ø Gotland, og en ansøgning er på vej til den svenske regering. Og det er netop Carl Bildt og hans ministerium, der skal tage stilling til ansøgningen. Derfor skal forfatningsudvalget afgøre, om Bildt er inhabil i sagen./ritzau/