Endnu en omgang med orm i alle afskygninger

?For dem, der læste mit svar til A.M. i sidste uge, var der nok et ”mis”-forhold imellem overskrift og emne. For at repetere: Ringorm er en hudinfektion, der kan smitte dyr og mennesker imellem! Hvad så med de ”rigtige” orm (indvoldsorm), som vores hunde og katte er inficerede med? Smitter de fra kat eller hund til mennesker? Nej, generelt ikke som direkte smitte. Men der ses alligevel hvert år få tilfælde af det, der kaldes larva migrans, hvor spolorm-larver optages i et menneske (typisk et lille barn, der spiser jord). Larverne kan ikke fortsætte deres livscyklus i mennesker, men indkapsles i vævet. Oftest uden yderligere problemer, men hvis indkapslingen foregår i f.eks. et øje, kan det medføre stor skade. De seneste år er der også kommet fokus på rævens bændelorm (echinococcus), som under sin livscyklus danner larvefyldte cyster i f.eks. leveren, også hos mennesker. Hunde og katte kan principielt overføre sygdommen, hvis de er smittede. Men den største smitterisiko kommer fra byræve. Derfor har problemet også længe været størst i Storkøbenhavn, men vil principielt kunne ses i alle områder med mange ræve. Børneorm, som mange familier kender til, smitter ikke fra hunde/katte. Der findes mange forskellige typer af indvoldsorm, men de mest almindelige er: spolorm (toxocara canis og cati samt toxascaris) og almindelig bændelorm (diphylidium). Derudover ser vi også: hageorm (uncinaria), piskeorm (trichuris vulpis), fransk hjerteorm (angiostrongylus vasorum), lungeorm (crenosoma vulpis) og rævens bændelorm (echinococcus). Medmindre vi laver et helt tillæg til avisen, bliver det for omfattende her at gennemgå livscyklus for alle typer af orm, som hunde og katte kan smittes med, men der findes masser af information om emnet hos din dyrlæge eller på internettet. Typisk optages indvoldsorm som mikroskopiske æg, der i kroppen omdannes til et eller flere larvestadier og senere udvikles til voksne orm, som så igen udskiller æg. Bændelormetyperne kræver to værter (f.eks. mus eller snegl som mellemvært og hund, kat eller ræv som slutvært), mens spolorm kun kræver én vært for at fuldende en livscyklus, og derfor kan hvalpe/killinger være smittede fra deres mor, selvom de aldrig selv har været uden for en dør. Symptomer på ormeinfektion kan være hoste, hikke, diarre, dårlig trivsel og præstationsproblemer. Disse symptomer bør altid medføre en undersøgelse hos dyrlægen. Ofte kan diagnosen stilles ved mikroskopi af afføringsprøver. Bændelorm af typen diphylidium kan dog ses som små levende ”riskorn”, der sidder omkring endetarmsåbningen på udegående katte, der spiser mus/fugle. Generelt bør alle hvalpe og killinger og ungdyr ormebehandles flere gange under deres opvækst. Jagthunde, hunde, der spiser snegle eller mus, hunde i tæt kontakt med ræve, hunde/katte med mange lopper samt katte, der jager mus/fugle, bør ormebehandles efter behov. Det burde ikke være nødvendigt at behandle voksne indekatte og hunde, der ikke kommer i kontakt med mange hvalpe eller ræve/snegle. Medicin til behandling mod indvoldsorm er receptpligtig og kan derfor kun udleveres via din dyrlæge, som også kan vejlede om, hvilken type og hvordan behandlingen skal foregå alt efter din hund/kats risiko for at være smittet. En eventuel smitte til mennesker foregår primært gennem dyrenes afføring og til jord i køkkenhaver og sandkasser. Så en god forebyggelse kan være at dække sandkasser til, når de ikke er i brug. Samt vaske grøntsager og hænder grundigt efter havearbejde.Pia Bisgaarddyrlæge