Endnu en saltplan droppet

Opgiver at lede en halv million kubikmeter saltvand ud i havet

Torben Duch Holm
Foto: Torben Hansen
Nordjylland 17. juli 2017 17:34

NORDJYLLAND: Naturgaslageret i Lille Torup i det sydvestlige Himmerland har stort set opgivet endnu en plan for at komme af med en halv million kubikmeter saltholdigt vand. Myndighederne bliver næppe søgt om tilladelse til at lede vandet ud i havet.

Før jul satte Natur- og Miljøklagenævnet en stopper for udledning af det saltholdige vand i Limfjorden, og hos Energinet.dk, der driver gaslageret, er vurderingen nu, at en udledning i havet også vil være problematisk og kræve omfattende miljøgodkendelser.

For nogle måneder siden opgav Energinet.dk overvejelser om at lade det saltholdige vand transportere til det tidligere Kommunekemi i Nyborg. Det skete af økonomiske grunde, idet udgifterne blev vurderet til at ville løbe op i nærheden af en milliard kroner.

Selskabets overvejelser går dog også på, om man skal starte hele sagen forfra og forsøge på nye vilkår at få tilladelse til at lede op mod en million ton salt ud i Limfjorden.

- Sker det, vil vi igen være klar til at kæmpe imod det. Vi kan se, at fiskebestanden har taget skade af de stoffer, der findes i det salt, der er blevet ledt ud, siger Sigvald Fihl, som er talsmand for organisationen Fjordvenner, der i næsten 10 år har bekæmpet planerne.

Læs mere om naturgaslageret på NORDJYSKE Plus

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Her ville vi gerne vise dig forslag til artikler fra vores magasiner, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Seneste nyheder

Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...