Endnu en sejr og flot fodbold

SULDRUP:Det blev til en ny stor sejr til Søndrup/Suldrup, da holdet var i Foulum, der blev besejret med 6-2. Kampen viste gæsterne råder over en bred trup, da holdet var uden fire stamspillere. På et flot langskud bragte Dennis Olsen sit hold foran og Morten Christensen gik solo til 2-0 to minutter senere. Kort inde i anden halvleg fik hjemmeholdet reduceret til 2-1, men Søndrup/Suldrup slog hurtigt contra med Mads Faldborgs scoringen. Herefter tog topscorere Brian Christiansen over med tre mål på stribe til 6-1, inden Foulum pyntede på resultatet til 6-2. - Rigtig god fodbold blev der vist igen. Parolen om flot fodboldspil under ansvar, blev holdt og jeg er ganske godt tilfreds med spillernes indsats. siger træner Johnny Larsen