Støvring

Endnu en sejr til Farsø KFUM HK

HÅNDBOLD

FARSØ:Herrerne fra Farsø KFUM HK fulgte op på sejren i sæsonpremieren, da holdet søndag eftermiddag spillede sin anden kamp i jyllandsserien. Her blev det til en komfortabel sejr på 33-25 på udebane over Støvring efter en føring på 14-10 til gæsterne ved pausen. Farsø indledte ellers kampen dårligt ved at komme bagud, men syv mål på stribe ændrede på den ting. I kampens sidste ti minutter tog Farsø for alvor føringen. Assistenttræner Kim Bertelsen har stor ros til de to ventrehåndsspillere Jacob Keller og Jesper Wulff for en flot indsats i en kamp, hvor hele holdet præsterede godt, også målmand Peter Heilskov, der havde flere gode redninger.