Sulsted

Endnu en sejr til Sulsted

Serie 1 herrer pulje 3 Sulsted - Løgstør 2-1 (1-0) Mål: 1-0 og 2-0 Henrik Rasmussen, 2-1 Muharen Ljutic SULSTED: Det blev til endnu en sejr til hjemmeholdet men som tidligere set holdt det hårdt mod slutningen og der måtte en hård fight til for at holde gæsterne på afstand i de sidste hektiske minutter, hvor Sulsted som følge af to næsten samtidige gule kort måtte spille med to spillere i undertal. Sulsted fik en glimrende start på kampen og med et flot comeback til en yderst veloplagt Tom Christensen på hjemmeholdets midtbane blev Løgstør presset langt tilbage på banen. Det gav en række tilbud til hjemmeholdet og derfor var det ikke ufortjent at Henrik Rasmussen gjorde det til 1-0 i det 20. minut. Kort efter blev Tom Christensen imidlertid skadet og det gjorde, at gæsterne kom noget mere med i kampen. I pausen blev det aftalt at gå efter et mål til 2-0 i anden halvleg og det lykkedes i det 62. minut, da Løgstørs Henrik Rasmussen trådte i bolden som en af de bagerste. Den pludselige chance var gæsternes topscorer ikke sen til at udnytte men gæsterne kom stærkt igen og fik reduceret til 1-2 kun to minutter senere. Dermed var opgøret igen åbent og da hjemmeholdet løb ind i tre gule kort indenfor den sidste lille halve time, overtog Løgstør initiativet og pressede godt på. Trods modgangen lykkedes det for Sulsted-forsvaret at holde stand og sikre en ny kneben sejr. mølbæk