Endnu en sejr til VEB

Vendelboerne besejrede AB Aarhus med 4-2 og rykker frem i tabellen

Vendsyssel Elite Badminton vandt den femte kamp på stribe. Arkivfoto: Peter Broen

Vendsyssel Elite Badminton vandt den femte kamp på stribe. Arkivfoto: Peter Broen

AARHUS:To dage, to kampe og to sejre. Vendsyssel Elite Badminton fortsætter deres meget stærke stime i Badmintonligaen, og torsdag var det Aarhus AB, der måtte give fortabt over for vendelboerne. Trods en skade til hollandske Jacco Arends, så var der ingen slinger i valsen for Vendsyssel, der med sejren rykker forbi Værløse i tabellen og nu indtager tredjepladsen.

- Jeg synes, at holdet er rykket rigtig stærkt sammen i bussen, og alle går ind og fighter og spiller virkelig deres chance. Så kan man ikke forlange mere som træner, og det går bare rigtig godt i øjeblikket, siger træner Morten Olsen.

- Vi får Christoffer Geisler ind som erstatning, og han er superstolt over at være med på holdet, og han kæmpede virkelig flot. Men de var oppe imod et bedre par på dagen. Men når vi uden store problemer vinder de favoritsejre, vi skal, så er det ikke noget problem, siger han.

Vendsyssel sejrede i mixeddouble, damedouble, 2. herresingle og i damesingle.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.