Børnemishandling

Endnu en udsat familie

Ligesom Serritslev-familien flyttede den 10-årige pige familie meget rundt.

Der har været flere sager om børnemishandling og seksuelle krænkelser fremme de sidste to år. Netop nu oprulles Serritslev sagen i landsretten, hvor 10 børn levede under kummerlige forhold og med seksuelle overgreb, og nu dukker der atter en sag fra Brønderslev Kommune op. Naboer: Familien holdt sig for sig selv Familien, med den 10-årige pige og hendes to yngre søskende, har boet på en række forskellige adresser i nærheden af Vrå og Brønderslev. Naboerne på de forskellige adresser kendte dem ikke særlig godt. Det var en familie, der holdt sig for sig selv, men tydeligt socialt belastet. Ifølge Brønderslev Kommune er der ikke tale om vanrøgt som i Serritslevsagen, men en familie med mistrivsel og omsorgssvigt. Forældrene er i denne sag ikke sat i forbindelse med overgreb, men det er den 78-årige oldefar, farens fætter, der har passet børnene, og børnenes fætter og hans mandlige partner. Forsker: Kommuner begynder at se sagerne Karin Kildedal, lektor på Institut for sociologi på AAU, er ikke sikker på, at der er tale om en stigning i antallet af sager, men hun tror, at kommunerne begynder at få øjnene op for dem. - Der er blevet strammet op på det tværfaglige samarbejde mellem skoler, børnehaver og kommunen. Det forebyggende arbejde bliver kvalificeret, så man hurtigere kan opdage, om der er noget galt. Men nogle gange har de ikke skyggen af chance for at gøre noget, siger Karin Kildedal. Søren Steensen kommunaldirektør i Brønderslev Kommune, tror at det er tilfældigt, at der dukker flere op på samme tid. - Der er desværre altid sager, men jeg tror også har pressen har mere fokus på dem nu end tidligere, siger han.