EMNER

Endnu et års husarrest til Aung San Suu Kyi

{ YANGON: Myanmars militærjunta har givet oppositionslederen og Nobelprismodtageren Aung San Suu Kyi yderligere et års husarrest trods kraftig internationalt pres om at løslade hende. Det oplyser regeringskilder lørdag. Efter at hendes seneste seks måneders husarrestordre udløb, gjorde landets generaler en ende på spekulationer om, at den 60-årige politiker ville blive løsladt fra sit hjem i Yangon. Pigtråden rundt om Aung San Suu Kyis hus blev ellers fredag fjernet af et par uniformerede betjente, der også ryddede oppositionslederens indkørsel for de sømmåtter, der forhindrer al indkørsel. /ritzau/AFP